Har din gæld vokset sig uoverskuelig, og har du brug for hjælp? Frivilligcenter Rudersdal tilbyder gratis og anonym økonomi- og gældsrådgivning. Hver tirsdag eftermiddag står frivillige med baggrund i økonomi, jura og det sociale område klar til at hjælpe dig med dine økonomiske udfordringer.
Hjælp til budget og gældssaneringRådgivningen kan hjælpe dig med at lægge et budget, der passer til din indtægt, og vurdere mulighederne for gældssanering gennem skifteretten. Du kan også få hjælp til at kontakte kreditorer for at lave aftaler og få bedre styr på situationen, hvis din bolig er ved at gå på tvangsauktion eller hvis du har problemer med at betale andre afdrag.
Erfaren rådgiver står klarJørgen Cardél, pensioneret advokat og statsautoriseret ejendomsmægler, står klar til at hjælpe. Med mange års erfaring som frivillig i gældsrådgivningen i Forbrugerrådet Tænk, kender Jørgen systemet indgående. Han har tavshedspligt, og der er afsat en time til dit første besøg.
Praktisk informationDato: Tirsdag den 5. november 2024
Tid: Kl. 15.30-18.30
Sted: Frivilligcenter Rudersdal, Øverødvej 246A, 2840 Holte
Entré: Gratis
Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her