Vi er ikke helt til rotterne - vi søger en ny kollega til rottebekæmpelse

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vidste du, at rotter kan komme gennem huller, der er på størrelse med en 2-krone, og at den kan klatre, dykke og svømme? Tænker du, at det lyder som en spændende udfordring at være med til effektivt at forebygge og bekæmpe rotter, så søger Rudersdal en miljøsagsbehandler til administrativ drift og styring af rottebekæmpelsen i en fagligt engageret og kompetent afdeling.

Om jobbet

Du kommer til arbejde tæt sammen med din kollega på området. I vil skulle løfte administrationen og myndighedsopgaven på rottebekæmpelse sammen. Du vil have en løbende dialog med kolleger på tværs af afdelingen, kommunens eksterne bekæmpelsesfirma, borgere, forsyningsselskab og kloakmestre.

Som del af arbejdet vil du hovedsageligt skulle løse opgaver indenfor følgende område:

  • Håndtering af henvendelser fra borgere og sparring med rottebekæmpere
  • Tilsyn med og håndhævelse af rottebekendtgørelsen
  • Kontraktstyring og lettere økonomistyring
  • Indberetning af data og udarbejdelse af handleplaner og udbud
  • Tilsyn med privat bekæmpelse og administration af tilsynspligtige ejendomme
  • Tværgående administrative opgaver i Klima, Natur og Miljø, særligt ift. koordinering af borgerhenvendelser
  • Mindre miljøtilladelser og administration på miljøområdet
Din profil

Vi søger en kollega, der vil være med til at løfte de mange spændende opgaver, vi har på rotteområdet og på tværs af natur- og miljøområdet i øvrigt. Det er en fordel, at du har erfaring med myndighedsbehandling og sagsbehandling. En del af stillingen er at bidrage til den tværgående administration af afdelingen herunder fordeling og koordinering af borgerhenvendelser.

Vi forventer, at du

  • har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som miljøtekniker eller lignende.
  • har lyst til sætte dig ind i tekniske problemstillinger
  • har erfaring med eller lyst til at arbejde med offentlig forvaltning
  • har et positivt udgangspunkt og tilgang til opgaveløsningen.
  • er god til at formulere dig på dansk, både skriftligt og mundtligt.
  • arbejder struktureret og er grundig, selvstændig og overholder deadlines.
  • du er en god kollega der tager del i den fælles opgaveløsning og lægger vægt på fællesskab og faglig sparring.
  • har kørekort til personbil.
Derfor skal du vælge os

Drømmer du om en hverdag med meningsfyldte opgaver, fleksibilitet og spas og løjer? Hos os bliver du en del af en levende arbejdsplads med dedikerede og dygtige medarbejdere med forskellige fagligheder. Du vil sidde i kontorfællesskab med de bedste og sjoveste kolleger, som altid er klar på at hjælpe og sparre med dig og fejre alle små og store resultater. Vi er et uformelt arbejdsfællesskab, og der er rig mulighed for at deltage i forskellige sociale aktiviteter.

I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER

Ansættelsesvilkår

Du ansættes efter gældende overenskomst for kommunalt ansatte. Du får gode muligheder for personlig og faglig udvikling, fleksible arbejdsforhold med mulighed for hjemmearbejde, når opgaven tillader det, gode rammer for balance mellem privat- og arbejdsliv samt en arbejdsplads tæt på skov og natur.

Om os

Du bliver en del af afdelingen Klima, Natur og Miljø sammen med 35 engagerede og hjælpsomme kolleger, der brænder for at gøre en forskel, og gerne vil udforske nye veje sammen på tværs af fagligheder. Stillingen er placeret i det ene af afdelingens to teams, Team Vand og Natur, der omfatter 12 kollegaer og en teamleder. Vi har base på Rådhuset i Holte - med S-tog lige til døren og tæt på skoven. Der er masser af opgaver, der skal løses. Et højt tempo, godt arbejdsklima og masser af humor.

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Samtaler: Der afholdes samtaler d. 24. og 26. oktober

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5917251

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet