Udviklingskonsulent til grøn omstilling i Rudersdal Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Interesserer du dig for politik? Er du systematisk og trives med at tage ansvar? Kan du skrive klart, tydeligt og med blik for nuancer? Vil du være en del af maskinrummet i den offentlige forvaltning, hvor vi arbejder med den grønne omstilling? Og sætter du pris på et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi prioriterer at hygge os med hinanden?

Så kom til Teknik og Miljø i Rudersdal Kommune, hvor vi søger vi en ny kollega til vores fælles sekretariat, der trives med at løbe opgaverne i mål og med at understøtte, at vi i fællesskab lykkes med vores opgaver.

Om jobbet

Du vil blive en del af sekretariatet i Teknik og Miljø, som har ansvar for kommunikation, ledelsesunderstøttelse, økonomistyring, processtyring og for digitalisering og it-sikkerhed i Teknik og Miljø.

Du vil i hverdagen få en stor berøringsflade med hele Teknik og Miljø, hvor din opgave bliver at understøtte afdelingerne. I jobbet skal du understøtte ledelsen i den daglige koordinering og kvalitetssikring af materiale til direktion og de politiske udvalg.

Som udviklingskonsulent vil du i tæt samarbejde med sekretariatslederen blive tovholder på en række udviklingsprojekter, som ikke har fast base hos områdets øvrige afdelinger. Du vil få en vigtig opgave i at sikre overblik over de igangværende politiske processer og holde snor i spørgsmål fra politikerne, direktionen og vores interessenter.

Afhængigt af din profil samt interesser og kompetencer vil der være mulighed for også at arbejde med et eller flere udviklingsområder. Lige nu arbejder vi f.eks. med at etablere et kommunalt selskab for solceller, med at modernisere administrationen på vores kirkegårde og med at effektivisere vores arbejdsgange gennem øget anvendelse af nye digitale løsninger. Vi er et område med storpolitisk bevågenhed, hvorfor vi løbende får nye opgaver, der skal løbes i gang – og ikke mindst i mål.

Dine opgaver vil bl.a. være

  • Koordinering og kvalitetssikring af budgetoplæg, beslutningsoplæg, henvendelser mm.
  • Udarbejdelse af analyser, strategier, evalueringer, notater og præsentationer
  • Koordinering af udviklingsprojekter og -strategier
  • Daglig sparring og understøttelse af kolleger og chefer om politiske sager og processer
Din profil
  • Du har en relevant akademisk uddannelse, det kan f.eks. være som cand.scient.pol, cand.scient.adm eller lignende. Om du er nyuddannet eller har et par års erfaring er mindre vigtigt.
  • Du har meget gerne relevant erfaring fra en kommune, et ministerium el.lign.
  • Du finder det spændende at skulle navigere i en politisk organisation og kender til politiske processer
  • Du kan formidle problemstillinger, resultater og anbefalinger klart og tydeligt
  • Du er engageret og kan arbejde selvstændigt, struktureret og resultatorienteret
  • Du er imødekommende, serviceminded og trives med tværfagligt arbejde
  • Du trives med en bred kontaktflade, og kan se vigtigheden at det gode samarbejde
  • Du har blik for detaljen og har en god ordenssans
  • Du sætter pris på en varieret hverdag, hvor vi nogle gange må udsætte dagens planer, fordi noget andet havde højere prioritet
  • Du kan anvende Officepakken og har gerne kendskab til ESDH-systemer som f.eks. SBSYS
Derfor skal du vælge os

I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER

Teknik og Miljø i Rudersdal Kommune vil være en drivkraft i den grønne omstilling ved at fremme helhedssyn og skabe rum for udvikling og eksperimenter. Vi løser opgaver for hele kommunen med borgere, virksomheder, brugere og naturen i centrum.

Vi vægter din faglige udvikling højt med en høj grad af medindflydelse på dine opgaver, ligesom vi prioriterer en god balance mellem arbejde og fritid.

Vi har fleksibel arbejdstilrettelæggelse, og der er mulighed for hjemmearbejde, når det passer med dine opgaver.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer. Løn- og ansættelse efter kvalifikationer og gældende overenskomst.

Ansættelse snarest muligt.

Om os

Du vil referere til sekretariatslederen og bliver ansat i Teknik og Miljø, som udover sekretariatet består af afdelingerne Klima, Natur og Miljø, Vej og Park, Drift samt Ejendomme. I alt er vi ca. 190 ansatte. Vi hører til på Rådhuset i Holte – tæt på s-toget.

Ansøgning, samtale og kontakt

Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet, kan du kontakte sekretariatsleder Pia Daugbjerg tlf. 72 68 24 40.

Du søger jobbet ved at klikke på knappen ”Søg stillingen” nedenfor.

Ansøgningsfrist:

Den 12. september 2024 kl. 12:00.

Samtaler: Vi forventer at holde førstesamtaler mandag d. 16. og onsdag d. 18. september.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6105518

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet