Studentermedhjælper til kultur og kommunikation i Rudersdal Kommune

dato

Brænder du for kultur og kommunikation? Er du skarp, når det kommer til content, både skriftligt og visuelt? Og har du lyst til at gøre det endnu lettere for borgerne i Rudersdal Kommune at få øje på alle de gode kulturtilbud? Så er det dig, vi leder efter som vores nye studentermedhjælper i Kvalitet og Udvikling Kultur og Erhverv i Rudersdal Kommune.

Om jobbet

Som studentermedhjælper i Kvalitet og Udvikling Kultur og Erhverv bliver du en del af et engageret team, der understøtter både kommunens kulturinstitutioner og borgernes kulturelle virkelyst.

Din hovedopgave bliver at være redaktør på kulturuniverset Oplev Rudersdal, der har en Kulturnaut-baseret lokal kulturkalender som digital hovedplatform.

Som redaktør for OPLEV-universet er dine opgaver bl.a. at

  • Sikre at forsiden på oplev.rudersdal.dk er appellerende, relevant og opdateret
  • Hjælpe arrangører med at lægge egne arrangementer op på siden
  • Udarbejde og sende nyhedsbreve med tips om kulturaktiviteter i kommunen
  • Udarbejde annonce til lokalavis
  • Skabe besøgtrafik til Oplev Rudersdal
  • Bidrage til kampagner, der skaber interesse for universet.

Afhængigt af dine kompetencer kan der støde andre opgaver til, og disse kan både have med kommunikation, PR og understøttelse af events at gøre – ligesom der kan komme opgaver i relation til vores tætte samarbejde med sundhedsområdet.

Om dig

Først og fremmest skal du have mod på at arbejde selvstændigt og sætte din kommunikationsfaglighed i spil inden for Rudersdal Kommunes kanalstrategi.

Det er en forudsætning for opgavevaretagelsen, at du er knivskarp, når det kommer til at skrive fejlfrit og modtagerorienteret til vores digitale medier.

Du skal som minimum have kendskab til eller lyst til at tilegne dig viden om cms-systemer og nyhedsbrevssystem samt målretning af indhold på sociale medier. Det er en fordel, hvis du også har kendskab til grafisk opsætning gerne InDesign, videoproduktion og SEO.

Det er en forudsætning, at du

  • Har læst minimum to år på en videregående uddannelse, der er relevant for stillingen, fx kommunikation eller journalistik men stadig er indskrevet på uddannelsen
  • Er nysgerrig, selvstændig og tager initiativ
  • Kan arbejde ca. 15 timer om ugen indenfor almindelig arbejdstid (vi er fleksible ift. eksamensperioder)
Vi tilbyder
  • Et studiejob med ansvar og mulighed for at sætte din kommunikationsfaglighed i spil.
  • Et godt arbejdsmiljø med hjælpsomme kolleger og netværk på tværs af kulturområdet og resten af kommunen.
  • Indblik i og erfaring med at arbejde i en politisk ledet organisation.
  • Arbejdsplads på Rudersdal Rådhus tæt på natur og offentlig transport.
Om Rudersdal Kommune

I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER

Ansættelsesvilkår

15 timer pr. uge med start 1. september eller hurtigst muligt derefter.

Ansøgning, samtale og kontakt

Har du spørgsmål vedr. jobbet kan du kontakte Mia Bursø Kristensen frem til den 9. juli på telefon 72685623.

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Samtaler:

Vi forventer at holde samtaler i uge 34.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/33e647f4-dbc5-43ba-916a-511afff07bbd

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet