Brænder du for at skabe trygge, udviklende og nærværende rammer for de yngste børn? Har du specialpædagogiske kompetencer og lyst til at arbejde på en lille, visiteret vuggestuestue med plads til max 7 børn? Så er det måske dig, vi leder efter
Om jobbetVi søger en specialpædagog til et barselsvikariat på vores vuggestuestue, hvor børnene visiteres til pladsen ud fra særlige behov. Stuen er lille, tryg og struktureret, og du bliver en del af et fagligt stærkt team, der arbejder tæt sammen om at skabe de bedste betingelser for hvert enkelt barn.
Stillingen er på 36 timer ugentligt med ansættelse så hurtigt som muligt og senest 1.4 2026 og
vikariatet er som udgangspunkt frem til 1.4 2027 med mulighed for forlængelse.
Om stuen
• En Børnegruppe der alle er visiteret til pladsen
• Høj grad af struktur, forudsigelighed og nærvær
• Tæt forældresamarbejde og tværfagligt samarbejde
• Fokus på tidlig indsats, relationel pædagogik og trygge overgange
• Et lille team med høj faglighed og plads til humor, sparring og udvikling
• Stuen arbejder tværfagligt med de øvrige to vuggestue stuer når børnegruppen
tillader det og stuen er ikke en special vuggestuestue, men hører under dagtilbudsloven.
Vi søger dig, der:
• Er uddannet pædagog med specialpædagogisk erfaring eller interesse
• Har blik for det enkelte barns signaler, behov og udviklingsmuligheder
• Arbejder anerkendende, roligt og tydeligt i din pædagogiske tilgang
• Kan skabe struktur og forudsigelighed i hverdagen
• Trives i et tæt teamsamarbejde og bidrager med faglig refleksion
• Har lyst til at arbejde med børn, der har brug for ekstra støtte, guidning og nærvær
Vi tilbyder:
• En lille, overskuelig stue med tid til fordybelse og nærvær
• Et fagligt stærkt og engageret personale
• Sparring med ledelse og tværfaglige samarbejdspartnere
• Et hus med fokus på trivsel, udvikling og høj pædagogisk kvalitet
• En arbejdsplads hvor humor, omsorg og faglighed går hånd i hånd
Vi prioriterer at kompetenceudvikle alle vores pædagoger og pædagogmedhjælpere. Det vil sige, at du som ansat hos os kan se frem til et skræddersyet forløb, der er tilrettelagt af Københavns Professionshøjskole, hvor du rustes til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan.
Du kan også se frem til at blive tilknyttet en studiegruppe mellem undervisningsgangene, hvor du møder kollegaer fra andre børnehuse i kommunen og knytter sammenhæng mellem uddannelsen og den dagligdag, du har i børnehuset.
https://www.rudersdal.dk/blivpaedagog
I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER
Ansættelsesvilkår, ansøgning, samtale og kontaktStillingen ønskes besat hurtigst muligt
Ansøgningsfrist
2026-03-20
Samtaler afholdes
Samtaler afholdes løbende
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-03-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/cda1ffa3-26cf-48c1-ab9b-4027ac4cd15b