Social- og sundhedshjælpere søges til meningsfuldt arbejde i Rudersdal Kommune

dato

Vil du være en del af et hold, hvor faglighed, fælleskab og godt kollegaskab går hånd i hånd ?

I Distrikt Øresund i Rudersdal Kommune søger vi to social- og sundhedshjælpere på 30-37 timer i dagvagt og med weekendvagter hver 3. weekend.

Du får et meningsfuldt og livsbekræftende arbejde, hvor vores fokus er at levere helhedspleje af høj kvalitet og med udgangspunkt i den enkelte borgers behov og ønsker. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi passer på hinanden, hjælper hinanden og griner sammen i hverdagen. Dit arbejde tager afsæt i ældreloven, sundhedsloven og serviceloven, hvor respekt, faglighed og selvbestemmelse står centralt.

Om dig:

Du er uddannet social- og sundhedshjælper, sygehjælper, hjemmehjælper eller anden relevant uddannelse og erfaring fra sundhedsområdet. Du brænder for at yde Rudersdal Kommunes borgere en omsorgsfuld, nærværende og professionel pleje i eget hjem.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Tager ansvar, bevarer overblikket og har gode samarbejdsevner
  • Kan se værdien i de små øjeblikke som gør en forskel for borgerne
  • Har en anerkendende tilgang til både borgere, pårørende og kolleger
  • Kan arbejde rehabiliterende, personcentreret og målrettet
  • Bidrager til god stemning og et godt arbejdsmiljø
  • Kan træffe selvstændige faglige beslutninger
  • Trives i en dynamisk hverdag og har forståelse for det tværfaglige samarbejde
  • Behersker dansk i skrift og tale på et niveau, der gør det muligt at dokumentere og kommunikere klart
  • Har kørekort

Vi tilbyder dig:

  • En arbejdsplads med høj faglighed og en god stemning med mulighed for faglig udvikling og sparring i team`s
  • Gode dygtige kolleger
  • Et introduktionsprogram med afsæt i dine kompetencer
  • En mentor

Dine primære opgaver:

  • At varetage omsorgsog plejeopgaver hos vores borgere, det er hjælp til personlig pleje; bad, påklædning, toiletbesøg, mundpleje, hudpleje mv
  • At varetage praktisk hjælp hos vores borgere, det er hjælp til madlavning, rengøring, indkøb, tøjvask, oprydning, ledsagelse ved aktiviteter mv
  • Observation af ændringer i borgerens helbred, trivsel og rapportering videre til teamet
  • Medicindispensering og medicinadministration
  • At sikre kvalitet, kontinuitet og faglighed i borgerens forløb.
  • Bidrage til rehabiliterende indsatser og støtte borgeren i at bevare eller genvinde funktionsevne
  • at arbejde ud fra borgerens døgnrytmeplan og dokumentere i Nexus.
  • At bruge My Med Card aktivt i arbejdsdagen.
Om hjemmeplejen distrikt Øresund:

I Øresund er vi seks dagvagtteams, to aftenvagtteams, et rengøringsteam og et planlægningsteam. Vi har et fælles sygeplejeteam som består af 15 dagsygeplejersker som er tilknyttet alle dagvagtsteamsene. Du vil blive tilknyttet et mindre geografisk team/søsterteam på ca. 20-25 medarbejdere.

Vi er for nylig flyttet i dejlige nye lyse lokaler, med god plads til os alle både i køkkenet, i vores frokostlokale og på vores kontorer, hvor vi både har teamlokaler og stillerum til dokumentation.

Det er nemt at komme til distrikt Øresund; der er gratis parkering, og der er gode forbindelser til offentlig transport.

Om Rudersdal Kommune:

Når du ansættes i hjemmeplejen distrikt Øresund, bliver du en del af Rudersdal Kommune. I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER

Læs mere om Rudersdal Kommune som arbejdsplads, herunder massageordning, den årlige fælles kom sammen SMUT og meget mere her HER

Ansættelsesvilkår:

Ansættelse er efter gældende overenskomst med start den 1. oktober 2026 eller snarest muligt og er betinget af tilfredsstillende offentlig straffeattest og reference.

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Vi forventer at holde samtaler løbende.

Har du spørgsmål eller vil du aftale et besøg? Så kontakt distriktsleder Ulla Birkelyng tlf.:72685215 eller distriktsleder Selena Forchhammer 72685005

Ansøgningsfrist: d. 17. august 2026


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/d10a0e10-38fa-4336-b7b5-bb413c0408bc

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler