Social- og sundhedsassistent med medicinske kompetencer og fokus på faglig udvikling, søges til aftenvagt i Æblehaven – et skærmet bofællesskab for mennesker med demens

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Trives du med faglig udvikling og relationsarbejde? Kan du kombinere høj faglighed med oplevelsen af hjemlighed? Vil du være med til at løfte det faglige niveau i aftentimerne i samarbejde med dine kollegaer?

- Så er stillingen som aftenvagt i Æblehaven lige noget for dig.

Om jobbet

Æblehaven er et botilbud for borgere med demenssygdomme. Vi arbejder vi ud fra en personcentreret omsorgsfilosofi hvor vi værdsætter og anerkender Æblehavens beboere som unikke personer med ret til selvbestemmelse.

Vi har 22 boliger, og 2 af kommunens vurderingspladser til borgere med demens. Æblehaven består af tre sammenhængende huse, der tilsammen er én fælles afdeling. De sidste par år har vi arbejdet med en større kulturændring, for netop at sikre, at vi som tværfagligt personale kan gå på tværs af husene, ud fra beboernes behov og sammenhæng i hverdagen.

Som aftenvagt i Æblehaven bliver du en del af et aftenteam med 5-6 medarbejdere i fremmøde. Hver dag samarbejder vi for at sikre, at ressourcer og kompetencer fordeles bedst muligt, for at give den mest optimale pleje og omsorg for hver enkelt beboer, ud fra individuel hensyntagen til beboernes ressourcer, ønsker og behov.

Arbejdsopgaverne som Social- og sundhedsassistent i aftentimerne består bl.a. i medicinhåndtering, grundlæggende sygeplejeopgaver, sparing med den udekørende aftensygeplejerske, at møde den enkelte beboers basale omsorgs- og plejebehov og sikre dokumentationen i løbet af aftenen. Sammen med de øvrige kollegaer i husen, skal du være med til at sikre beboerenes trivsel i aftentimerne. Det er f.eks. at være med beboerne omkring aftensmåltidet og i andre sociale relationer, og at støtte den enkelte beboer i at runde dagen af og komme i seng. Andre dele af arbejdet om aftenen, er at tilgå socialt og relationelt samvær og andre hverdagsaktiviteter sammen med beboerne, én til én og i mindre grupper, for herigennem at understøtte beboernes oplevelse af livskvalitet. Om eftermiddagen og om aftenen kommer pårørende ofte på besøg og en del af dit arbejde vil derfor også bestå i, at samarbejde med dem for at understøtte et meningsgivende og indholdsrigt hverdagsliv for beboerne.

Vi er et godt match hvis

  • Du er uddannet Social- og sundhedsassistent med pædagogiske kompetencer, og du har erfaring fra plejecenter eller psykiatrien, eller lysten til at arbejde indenfor demensområdet
  • Du har lysten og evnerne til at være med til at løfte det faglige niveau i aftentimerne, særligt indenfor medicinhåndteringen
  • Du evner at møde den enkelte i øjenhøjde og sætte personen i centrum fremfor sygdommen
  • Du er tålmodig og nærværende i relationer og kan forebygge konflikter
  • Du er kreativ i løsningsmuligheder der hele tiden sikrer den bedste indsats overfor beboerne
  • Du kan skabe og videreudvikle et varmt og trygt hjem for beboerne – og deres familier – bl.a. gennem hverdagsaktiviteter og samvær

Hvad kan du forvente af os?

Vi tilbyder et job med medindflydelse på egen hverdag. Vi har rammerne og en højere normering til at kunne have fokus på dét der virker for beboerne.

Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi sætter et godt kollegaskab og positivt arbejdsmiljø højt. Vi vægter faglig nysgerrighed, medarbejderudvikling og at lære af hinanden på tværs af faggrupper og erfaring højt.

Vi vægter højt at være fagligt nysgerrige og bringe vores forskellige faglige og personlige kompetencer i spil, for at sikre den mest optimale løsning for den enkelte beboer. Vi tror på at vi lykkes bedst i fællesskab og skaber derfor rum for at kunne lære af hinanden og dele vores erfaringer på tværs af faggrupper med det for øje at sikre vores beboeres trivsel.

Det er ikke en forudsætning, at du har erfaring fra demensspecialet, så længe du har lyst til at lære nyt og udvikle dig – så skal vi nok sikre, at du bliver klædt på til opgaverne gennem faglige redskaber, sidemandsoplæring og nærværende ledelse.

Ansættelsesvilkår

Vi er fleksible i at møde medarbejderens behov, hvorfor stillingen er en deltidsansættelse i aftenvagt på 17,5 - 28 timer ugentligt i et 5:2 rul. Mødetiden vil være et sted mellem 14-16 til 21-23 alt efter ønske, med hverdagsarbejde mandag og tirsdag eller onsdag og torsdag, samt hver anden fredag, lørdag og søndag. Stillingen er fortrinsvis i aftenvagt, men der kan tilbydes forskudte vagter, hvis du ønsker det.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst + gældende tillæg for aftenarbejde.

Om os

Bofællesskabet Æblehaven er en selvstændig afdeling under Plejecenteret Frydenholm, som samlet består af Frydenholm med 59 permanente plejeboliger, Æblehaven med 24 boliger til borgere med demens samt dagcentrene Frydenholm og Skovvang. På Frydenholm lægger vi stor vægt på tværgående funktioner som led i at tilbyde vores beboere og borgere optimale indsatser. Vi har fokus på at sikre gode overgange for borgerne samt mulighed for meningsfulde aktiviteter i hverdagen.

Æblehaven er beliggende på Kongevejen 431-433, 2840 Holte, i naturskønne omgivelser, med gode forbindelser til offentlig transport og egen parkeringskælder.

Vi arbejder ud fra Rudersdal Kommunes strategi om at ”vi lykkes kun i fællesskab”. For at sikre en høj kvalitet i opgaveløsningen, arbejder vi ud fra følgende værdisæt:

  • Vi har et stærkt borgerblik
  • Vi har fælles mål og ansvar
  • Vi arbejder sammen på tværs
  • Vi bygger vores organisation på tillid
  • Vi er ambitiøse og har mod på at prøve noget nyt.

Ansøgning, samtale og kontakt

Hvis du er blevet nysgerrig, har yderligere spørgsmål eller lyst til at komme og se huset, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Sus Kjær på telefon 72683714 eller sukj@rudersdal.dk

Samtaler: Samtaler afholdes løbende efter aftale

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5976436

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet