Rudersdal Kommune søger en faglig stærk jurist til vores team i det centrale sekretariat

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du helt styr på forvaltningsloven? Og har du et solidt kendskab til lovgivning indenfor social-, sundheds- og skoleområdet samt lov om kommuners styrelse? Kan du yde kompetent rådgivning inden for en bred pallette af juridiske opgaver, og vil du være med til at opbygge en styrket juridisk enhed i vores kommune? Så har vi et spændende job til dig!

Om jobbet

Som jurist i sekretariatet bliver du en del af vores team bestående af 13 medarbejdere med en bred uddannelses- og kompetenceprofil, hvoraf flere også har en juridisk baggrund. Du vil sammen med erfarne juristkolleger udgøre det juridiske team med ansvar for en bred vifte af spændende og alsidige arbejdsopgaver.

Du vil være i løbende dialog med en bred gruppe af både interne og eksterne samarbejdspartnere. Du skal derfor kunne navigere pragmatisk og professionelt i forholdet til dine kolleger, områdechefer, direktion, borgmester og kommunalbestyrelse.

Du vil få selvstændigt ansvar for diverse juridiske ansvarsområder. Afhængigt af din profil kan opgaverne bl.a. omfatte:

  • At rådgive forvaltningsområder om overholdelse af gældende love og standarder i kommunens sagsgange og processer, særligt på velfærdsområdet.
  • At indgå i løbende dialog med tilsynsmyndigheder og bringe viden i aktiv anvendelse i organisationen.
  • At rådgive direktion, borgmester og kommunalbestyrelsesmedlemmer om aktuelle juridiske spørgsmål – med fokus på overholdelse af gældende ret og god forvaltningsskik.
  • At hjælpe med håndtering af aktindsigtsanmodninger og klagesagsbehandling i særlige vanskelige sager.
Om dig
  • Du har flere års erfaring med juridiske opgaver fra offentlig forvaltning, f.eks. fra en kommune, region eller en styrelse.
  • Du har styr på forvaltningsretten samt interesse for/viden om eller lyst til at udvikle din juridiske viden inden for flere af områderne indenfor de klassiske kommunale områder så som social- og sundhedsområdet, børne- og skoleområdet, kultur- og fritidsområdet, samt indenfor kommunestyrelsesret og kommunalfuldmagtsregler mv.
  • Du er god til at organisere din egen tid, ser tingene i et overordnet perspektiv, men med sans for detaljer.
  • Du er tydelig og evner at kommunikere med en bred vifte af medarbejdere og interessenter.
  • Du har erfaring med og kan videreformidle svært stof på en struktureret og letforståelig måde.
  • Du er meget team-orienteret og ansvarsbevidst.
  • Du kan navigere i krydsfeltet mellem jura og politik.

Du vil blive en del af vores afdeling med engagerede og dygtige, tværfaglige kollegaer med kompetencer inden for jura, politik og projektledelse, og dit arbejde vil foregå i tæt fagligt samarbejde med sekretariatets øvrige jurister.

Derfor skal du vælge os

Du vil møde en høj grad af frihed og fleksibilitet med mulighed for faglig og personlig udvikling. Vi prioriterer det gode kollegaskab, en uformel omgangstone, og det gode humør – også når hverdagen er krævende. Vi tror på, at vi lykkes endnu bedre med vores opgaver, når alle oplever arbejdet som meningsfyldt og udviklende. Det forudsætter et stærkt fokus på trivsel samt en god kultur. Derfor prioriterer vi også, at vi har plads til grin i den travle hverdag. I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER

Løn- og ansættelsesforhold

Du ansættes som chefkonsulent efter gældende overenskomst. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Ansættelsesstedet er Øverødvej 2, 2840 Holte med forventet start 1. januar 2024.

Ansøgningfrist og samtaler

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i slutningen af uge 47.

Vil du høre mere om stillingen eller har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

  • Chefjurist Anja Sælsen på mailadressen sael@rudersdal.dk eller telefon 72681108
  • Chefkonsulent Martin Garling på mailadressen maga@rudersdal.dk eller telefon 72681114

Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5925672

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet