Rudersdal Kommune: Holte Skole søger en pædagogisk afdelingsleder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at skabe den bedste SFO, SFK og Skole med elevernes trivsel og læring i centrum? Trives du i et miljø, hvor vi lærer af- og med hinanden? Ønsker du dig ledelseskolleger, som understøtter og hjælper hinanden? Så læs endelig videre og skynd dig at sende din ansøgning.

Holte Skole består af to afdelinger fra skoleåret 24/25: En indskolingsafdeling på én matrikel og udskolingen på én matrikel. Matriklerne ligger under 300 meter fra hinanden. Derfor søger vi en afdelingsleder, som brænder for de yngste skolebørn og fritidsdelen, og de opgaver, som er knyttet hertil.

Vi søger en leder, som har relevant uddannelse, viden og erfaringer, som kan bidrage til professionelle læringsfælleskaber og er optaget af skolens og fritidsdelens kerneopgaver.

Vores kommende kollega har indsigt og viden i forhold til at lede og drifte en SFO og indskolingshverdag tæt på eleverne, kolleger og forældre, og så besidder du gerne viden og indsigt fra kommunale processer og samarbejdsorganer, fx PPR, TRIO og MED.

Du er sammen med medarbejderne optaget af at hjælpe den nuværende fusion af de 2 afdelinger på vej, og du er vidende og ambitiøs omkring udvikling af skole og fritidsdel.

Lidt mere om opgaven
Som pædagogisk afdelingsleder får du helt konkret det overordnede ansvar for udviklingen og ledelsen af 0.årgang og i særdeleshed fritidsdelen i tæt samarbejde med det pædagogiske personale og dine lederkolleger. Herunder de muligheder der ligger i tværfagligt samarbejde og praksis baseret på et børnesyn om, at børn gør det godt, når de kan.

Du bliver del af et helt nyt team, som består af skoleleder, admin. leder, 2 viceskoleledere og 2 afdelingsledere.

Du skal være indstillet på, at opgaver kan skifte hænder i løbet af et skoleår, fordi vi som ledelse er i læring sammen, men også fordi vi sætter en ære i at løse opgaverne eksemplarisk og med højst faglighed.

Har du ikke har en diplom i ledelse eller lign., ser vi gerne, at du på sigt tager den.

Vores kommende pædagogiske afdelingsleder:

  • hviler i sig selv og i lederrollen
  • er nysgerrig på- og ser sine medmennesker
  • har høje forventninger til sine omgivelser og sig selv
  • er tillidsskabende, anerkendende og ærlig
  • bidrager til det gode arbejdsmiljø
  • er ærekær og følger opgaverne til dørs
  • har et indgående kendskab til praksis
  • er optaget af læringfælleskaber
  • formår at bidrage med input og perspektiver til den fremtidige Holte Skole
  • besidder viden og indsigt fra kommunale processer
  • har erfaring med mødefacilitering, fx netværksmøder og indkaldelse af disse
  • har erfaring med skemalægning og planlægningen af anderledes dage

Du bliver en del af Rudersdal Kommunes skoleledelsesgruppe, hvor vi i fællesskab skaber landets bedste skoler. Vi videndeler og samarbejder på tværs af afdelingerne, og alle indgår i tværgående opgaver omkring vores fælles skolevæsen, hvor professionel videndeling og kompetenceudvikling er en naturlig del af vores hverdag.

Udover at være en betydningsfuld del af Holte Skoles fremtidige udvikling, så bliver du også en del af:

  • en skole med ca. 900 glade, dejlige og dygtige elever
  • en yderst kompetent medarbejderstab med et stærkt personligt engagement og høje faglige kompetencer
  • en stor gruppe af aktive forældre, og en nærværende og bidragende bestyrelse

Ansættelse og løn sker i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen ønskes besat fra 1. december 2023 eller hurtigst muligt.

1. samtalerunde den 24. oktober

2. samtalerunde den 27. oktober

Indstilles du til 2. samtalerunde vil du blive bedt om at tage en personlighedstest.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Rudersdal Kommune, Øverødvej 2, 2840 Holte

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.rudersdal.dk/job?hr=show-job/163320&linkref=136257&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5909585

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet