Rengøringsassistent til naturskønne glashytter med sans for detaljer søges

dato

Rengøringsassistent søges til Glashytterne ved Torrig L

Til vores eksklusive glashytteprojekt søger vi en dygtig og fleksibel rengøringsassistent med et godt øje for kvalitet og detaljer.

Vi har netop udvidet med to nye glashytter og har derfor brug for en hjælper, der kan være med til at sikre, at hytterne står knivskarpe, hver gang nye gæster ankommer.

Hver glashytte er ca. 20 m² og har en tilhørende terrasse med vildmarksbad.

Her får du et anderledes rengøringsjob i rolige, naturskønne omgivelser, hvor du arbejder selvstændigt, og hvor din sans for detaljen har direkte betydning for gæsternes oplevelse.

Arbejdstid

Arbejdstiden ligger typisk mellem kl. 10.00 og 15.00. På de enkelte arbejdsdage vil arbejdstiden variere mellem ca. 2 og 5 timer afhængigt af antallet af bookinger og udtjekninger.

Der vil typisk være tale om 3–5 arbejdsdage om ugen. Arbejdsdagene kan ligge på alle ugens dage, da Glashytterne har åbent året rundt.

Stillingen er på deltid og kan være velegnet som fleksjob.

Stillingen er timelønnet med løn efter gældende satser.

Glashytterne ligger ikke i nærheden af offentlig transport, og eget transportmiddel er derfor nødvendigt. Det er en fordel, hvis du bor i rimelig afstand fra Glashytterne.

Nødvendige forudsætninger

  • Erfaring med rengøring

  • Kvalitetsbevidst og med fokus på detaljer

  • Evne til at arbejde selvstændigt og kontrollere kvaliteten af eget arbejde

  • Fleksibilitet i forhold til skiftende arbejdstider og bookingniveau

  • Mulighed for at træde til med kort varsel ved behov

  • Fysisk i stand til at komme i og ud af vildmarksbadet i forbindelse med rengøring

Jobbet omfatter

  • Rengøring af glashytterne

  • Klargøring til nye gæster

  • Opfyldning af køleskab mv.

  • Skift af sengetøj

  • Rengøring af vildmarksbade

  • Overblik over og håndtering af sengetøjsbeholdningen

  • Øvrige praktiske ad hoc-opgaver

Hvis du har lyst til at arbejde i naturskønne omgivelser og være med til at skabe en særlig oplevelse for vores gæster, vil vi meget gerne høre fra dig.

Send dit opdaterede CV og en kort ansøgning hurtigst muligt. Skriv gerne tydeligt, at du søger stillingen hos Glashytterne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

KUDU, Mothsvej, 2840 Holte

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/13e6dd06-be15-4334-ad88-5e7093320029

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler