Planlægger til Distrikt Trørød, Rudersdal Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Lidt om din kommende arbejdsplads

I Distrikt Trørød er vi godt på vej i arbejdet med en ny hjemmepleje-model, Rudersdal Modellen, som også er under implementering i resten af hjemmeplejens distrikter. Modellen tager udgangspunkt i en frisættelse af den enkelte medarbejder, nye visiterede pakker iht. Serviceloven og en ændret afregningsmodel.

Distrikt Trørød består af en tværfagligt organiseret dag- og aftenvagt bestående af social- og sundhedshjælpere og -assistenter, ufaglærte og sygeplejersker. Vi har desuden på ugentlig basis tæt samarbejde med både visitatorer, rehabiliterende terapeut og sagsbehandlende ergoterapeut. Derudover er hjemmeplejens centrale nattevagter samt aftensygeplejersker organisatorisk placeret i distriktet.

Din primære opgave som planlægger

I et samarbejde med borgere og kollegaer, vil du sikre planlægningen af den visiterede hjælp efter Serviceloven. Desuden i et samarbejde med sygeplejegruppen, sikrer du planlægning af delegerede og opgaveoverdragede sundhedslovsindsatser.

I Distrikt Trørød er vi optagede af, at borgerne oplever;

  • en veltilrettelagt imødekommende og professionel indsats
  • sig set, hørt og inddraget i planlægning samt udførelse af indsatsen
  • hjemmeplejen som understøttende og samarbejdende i hverdagen
  • at have et relevant sundhedsfagligt team omkring sig, med en tovholder ansvarlig for tilpasning af hjælp i hverdagen
  • fokus på ressourcer samt den rehabilliterende og understøttende hjælp der er behov for i dagligdagen

Vi forventer, at du som vores kommende planlægger, i samarbejde med kollegaer og leder medvirker til opfyldelse samt løbende opfølgning af ovenstående.

Vi forudsætter at du er rutineret bruger af journalsystemet KMD-Nexus.

Hvem er du?

Du er uddannet social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske med gode kommunikations- og samarbejdsevner i forhold til borgere, pårørende og kollegaer.

Du sætter en ære i at bidrage til et godt arbejdsmiljø og har en positiv tilgang til en uforudsigelig hverdag.

Du evner at håndtere flere opgaver på samme tid og alligevel bevare overblikket, sikre struktur og relevant inddragelse af kolleger, borgere og pårørende i arbejdet.

Du har flair for dokumentation og planlægning og er god til at sætte dine og kollegaers kompetencer i spil.

Derfor skal du vælge os

Vi er en spændende arbejdsplads bestående er både nyuddannede og erfarne kollegaer. Vi er dedikerede og engagerede i samarbejdet med hinanden og med borgerne. Vi sikrer relevant individuelt tilpasset introduktion til organisationen og din funktion som planlægger.

I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER

Ansættelsesvilkår

Stillingen er som udgangspunkt berammet til 37 t/u i dagvagt.

Tiltrædelse 1. april 2024 eller efter aftale.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansættelse er betinget af tilfredsstillende straffeattest.

Om os

Distrikt Trørød er placeret på Mariehøjcenteret i Gammel Holte lige ved Helsingørmotorvejen. Der er gode busforbindelser.

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Vi forventer, at du i din ansøgning forholder dig til stillingsoplaget og beskriver for os hvad du kan byde ind med.

Samtaler: Afholdes løbende i løbet af uge 5 og 6.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5973606

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet