Om jobbet
I vores udskoling på E-sporet venter eleverne på en lærer, der har lyst til at undervise særligt i matematik, fysik/kemi, biologi og geografi. Vi arbejder målrettet for at sikre alle elever gode lærings- og deltagelsesmuligheder i et fællesskab.
Du bliver tilknyttet E-sporet, hvor dine timer som udgangspunkt ligger i udskolingen. Her bliver du en del af en dynamisk afdeling, der har fokus på hver enkelt elevs læring og udvikling med afsæt i skolens værdier: Læring, Trivsel og Fællesskab. E-sporet er et særligt undervisningstilbud for normalt begavede børn med opmærksomhedsforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser og sociale/emotionelle trivseludfordringer.
Teamsamarbejdet er centralt, og du kommer til at arbejde tæt sammen med både lærere og pædagoger. Personalet er en engageret gruppe, der støtter hinanden på tværs og skaber en hverdag præget af smil, humor og højt til loftet. Gode idéer fra både personale og elever bliver grebet og afprøvet. Det team, du bliver en del af, er meget dedikeret og ser frem til nye perspektiver fra deres kommende kollega. Derudover får alle teams i E-sporet sparring af en af skolens faste psykologer cirka hver anden uge.
Din profil
Vi forventer, at du er relationskompetent, dygtig, reflekteret og optaget af at udvikle gode læreprocesser og gode børnefællesskaber. Du har et blik for børn, som har brug en særlig opmærksomhed, du er struktureret samt fagligt og pædagogisk velfunderet.
Det er allervigtigst for os, at du er god til relationer og samarbejde, at du er engageret i dit fag. Du skal have et positivt børnesyn, et godt humør og være optaget af, at alle børn skal have et godt skole- og fritidsliv.
Derfor skal du vælge os
I E-sporet på Skovlyskolen er der et godt kollegafællesskab. Der er altid flere voksne sammen i klasserne, og lærere og pædagoger står sammen om opgaven og nyder godt af hinandens faglighed.
Skovlyskolen har både en almen del og en stor specialafdeling med to spor, og vi er derfor en stor personalegruppe, der samarbejder på tværs og får energi af hinanden.
Skolen er en velfungerende skole, med et godt fagligt miljø og med energiske, nysgerrige og deltagende børn, engagerede forældre og kompetente medarbejdere.
Skolen ligger i naturskønne omgivelser lige op ad Rude Skov og Oksemosen. Der er lys og luft og masser af muligheder for udendørsliv. Skolen har virkelig gode udearealer med masser af plads til bevægelse, læring og leg.
Der er gode muligheder for offentlig transport, da bussen fra Holte station holder lige ved skolens indgang.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til vores fantastiske skole.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid med start pr. 1. februar 2026 men gerne før.
Om os
Vi er en tosporet folkeskole med en stor tilknyttet specialklasserække. Skovlyskolens E-spor har ca. 125 elever fra 0. klasse til 10. klasse.
Tilbuddet henvender sig til elever, der har brug for vidtgående specialundervisning samt en specialpædagogisk tilgang. Vores elever har ofte flere forskellige problemstillinger og behov, og har brug for støtte i forhold til læring og udvikling.
Vi har 2 spor med hver deres målgruppe. C-klasserne, som er et særligt tilrettelagt undervisningstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder og ofte også med andre vanskeligheder. E-klasserne, som er et særligt tilrettelagt undervisningstilbud for normalt begavede børn med opmærksomhedsforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser og sociale-emotionelle-trivsels-vanskeligheder.
Vores elever har brug for et skoletilbud, der bygger på stærke relationer mellem medarbejdere og elever, tydelig struktur, et alsidigt syn på fagligheden, plads til forskellighed, tryghed og tæt samarbejde mellem skole og hjem.
Vores udgangspunkt er, at vi altid gerne vil lytte, forstå og arbejde for at skabe de bedste betingelser for vores elever. Et af vores grundlæggende mål er, at børn og unge får tillid til og tro på, at de kan lykkes. Vi har derfor et højt engagement, en tæt professionel relation til vores elever og fokus på at styrke elevernes personlige ressourcer og selvværd, så de kan agere aktivt og positivt i eget liv.
For at kunne tilgodese en samlet indsats i forhold til barnets udviklingsmål har vi et tæt skole-familiesamarbejde, der omfatter samtaler og forskellige former for forløb i samarbejde med familien, vores tilknyttede psykologer og Rudersdal kommunes familiebehandlere og rådgivere.
Eleverne til skolen visiteres gennem kommunens visitationsudvalg, og vi optager i begrænset omfang børn fra andre kommuner.
Ansøgning, samtale og kontakt
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
Samtaler forventes afholdt d. 17. december 2025.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-12-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/9e131084-10ad-4865-84ec-132256f161e7