Myretuen er en hyggelig, lille, selvejende institution i Vejlesøparken i Holte med plads til ca. 25 vuggestuebørn og 27 børnehavebørn. Vi nyder godt af vores fordelagtige placering i hverdagen med børnene - tæt på skov, sø, grønne arealer og transport til diverse kulturtilbud. Kerneopgaven for os er det enkelte barns trivsel i forhold til omsorg, relationer og læring. Vi har fokus på at være i børnehøjde og giver mange kram og knus i løbet af en dag.
Vi tilbyder dig.
Vi tilbuder dig en 30 timers pædagogmedhjæpler stilling i vuggestuegruppen, hvor der er 10 børn i alderen 8 mdr. til 2 1/2 år. Stillingen er ledig fra den 10 marts 2025 til den 12 september 2025, muligvis med forlængelse.
Vi søger dig som.
Er nærværende, omsorgsfuld og god til at skabe relationer.
Er god til samarbejde og ikke er bange for at tage fat i daglige gøremål.
Kan lide børn og kan lide at lege med dem.
Har en positiv indstilling og kan tage ansvar i hverdagen.
Hjerterum og fællesskab i Myretuen
Struktur, fællesskab, omsorg, tillid, selvhjulpenhed og hverdagsglæde er det fundament, hvorpå vi står. Vi har fokus på forældresamarbejdet og drager nytte af alle medarbejderes potentiale og engagement blandt pædagoger og vores fordelagtige kombination af erfarne og unge medhjælpere.
Vuggestue- og børnehavebørn er fordelt på aldersopdelte stuer. En stor del af dagen leger børnene på tværs af grupperne i huset - til stor glæde for de børn, som har søskende, men også for de store børnehavebørn, som elsker at lege med de mindste børn i vuggestuen. Dette bidrager til et trygt miljø, hvor de voksne kender alle børn og børnene kender alle de voksne. Personalet hjælper og sparrer med hinanden på tværs af alle grupper og drager nytte af den støtte, som vi får fra de kommunale pædagogiske konsulenter og øvrige fagpersoner i kommunen.
Vi går op i at veksle mellem at arbejde i mindre og større børnegrupper med aktiviteter, som er alderssvarende og tilpasset børnenes behov og aktuelle emner, der optager dem. Vi har en dejlig legeplads og benytter os ofte af de lokale kulturelle og grønne tilbud. Små ture for de mindste, lange ture for de ældste. Vi har fokus på fælles oplevelser for alle børn: bondegårdstur, cirkus, musisk og kreativ udfoldelse, fællessamling, cykeldage og meget mere.
Personalegruppen består af engagerede medarbejdere, der altid sætter børnene i fokus og generelt er glade for at gå på arbejde.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst.
Vi indhenter børneattest.
Ansøgningsfrist.
21 februar 2025
Kontakt
For spørgsmål er du velkommen til at kontakte Helle Møller Petersen (souschef) på hemp@rudersdal.dk eller tlf. 45 42 33 58.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-02-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/0824d7e8-1d9c-493d-8b96-c36f3a150874