Pædagogisk medarbejder med musikalske færdigheder søges til samarbejde i syv børnehuse i Rudersdal kommune

dato

Vil du være med til at gøre en forskel på tværs af syv børnehuse?

Vi søger en pædagogisk medarbejder med lyst til at indgå i et fleksibelt og udviklingsorienteret fællesskab, hvor du får en unik mulighed for at arbejde på tværs af Dagtilbudsområde Bøgebakkens syv børnehuse. Rollen kræver musikalitet, engagement, og evnen til at bringe dine faglige kompetencer i spil i forskellige teams og pædagogiske miljøer.

Om stillingen

Du bliver en del af et stærkt fagligt område i Rudersdal Kommune med høj pædagogisk kvalitet og fokus på samarbejde og udvikling. Stillingen er nyoprettet og giver dig mulighed for at arbejde dynamisk mellem børnehusene – din primære opgave bliver at facilitere samlinger og aktiviteter i børnegruppen med musik som medie.

Du får base i området og refererer til områdelederen. Derudover har du et tæt samarbejde med de lokale ledere og pædagoger i hvert børnehus.

Vi søger en kollega, der:

- Har stærke musiske kompetencer og relationskompetencer og trives med at møde nye kollegaer og børn i skiftende kontekster

- Har lyst og evne til at understøtte det pædagogiske arbejde i forskellige teams og miljøer

- Er fleksibel og selvstændig – og samtidig god til at indgå i fællesskaber og skabe tryghed

- Er fagligt velfunderet og nysgerrig på nye tilgange og pædagogiske praksisser

- Ser værdien i at arbejde tværgående og med helhed i børns liv og udvikling

Om Dagtilbudsområde Bøgebakken

Området består af syv børnehuse med forskellige profiler, beliggende i naturskønne omgivelser i Rudersdal Kommune. Fælles for husene er en høj faglighed, stærke pædagogiske fællesskaber og et aktivt fokus på arbejdsmiljø og trivsel. Vi tror på, at vi lykkes bedst, når vi løfter i flok og bringer hinandens styrker i spil.

Vi tilbyder:

- En alsidig hverdag med stor variation og faglige udfordringer

- Et stærkt kollegialt netværk og tæt sparring med ledelse og pædagogiske ressourcepersoner

- En hverdag præget af åbenhed, samarbejde og høj pædagogisk kvalitet

- En organisation, hvor trivsel og arbejdsglæde er vigtige pejlemærker

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 35 timer pr. uge med opstart 15. maj eller snarest muligt. Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Sådan søger du

Ansøgning, CV og relevante bilag uploades via HR-Skyen senest d. 9/5. Samtaler forventes afholdt i uge 20.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Dennis Langelund Clemmensen på mail dencl@rudersdal.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-05-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/cc204ac2-5ce5-4acf-934a-5fe7fa11d1fe

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet