Pædagog søges til hyggeligt børnehus nær skov og sø

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om os:

Børnehuset Elverhøj er en integreret institution, beliggende i et klassisk etplans parcelhus tæt ved Holte Station. For enden af vores dejlige, motorisk stimulerende legeplads ligger Vejlesø, som vi ofte besøger. På den anden side af huset har vi skoven, som aktivt bruges alle tider af året. Vi er normeret til ca. 12 vuggestuebørn, 8 mellemgruppebørn og 34 børnehavebørn.

Vores pædagogiske retning tager helt grundlæggende afsæt i, at vi møder vores børn med opmærksomhed og nysgerrighed og med et skarpt blik for intentioner – og det er både når det gælder det enkelte barn og fællesskabet.

Elverhøj er et sted, hvor både børn og voksne skal føle sig som en del af et fællesskab, hvor der bliver givet rum til at kunne udfolde og udvikle sig og derfor er det også vores mål, at Elverhøj skal være et hus, der udstråler varme og atmosfære, så alle kan føle sig trygge og velkommen.

Om dig:

Du har humor, let til smil og latter og er positiv til din tilgang til andre mennesker. I din kommunikation med kollegaer og forældre er du imødekommende, oprigtig og anerkendende. Det er vores forventning, at du bidrager til trivsel og høj arbejdsmoral og at du er stabil i dit fremmøde. Vi ser rigtig gerne at du har erfaring med børn.

Derfor skal du vælge os:

I Elverhøj bliver du del af et lille, hyggeligt og rart fællesskab, med faglig dygtige medarbejdere, søde og velfungerende børn, samt en engageret og tillidsfuld forældregruppe. Vores arbejdsmiljø er præget af et godt, tæt og forpligtende sammenhold. Vi værdsætter engagement og initiativ, så hos os får du mulighed for at udøve gode ideer og sætte dine kompetencer og evner i spil.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en tidsbegrænset ansættelse på 37 timer fra 1. september 2024 til 31. april 2025. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor, senest onsdag den 26. juni 2024. Vi holder samtaler løbende og senest torsdag den 27. juni 2024.

Ønsker du yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte daglig leder Pernille Blom på telefon: 46113945, mobil: 72683945 eller pr. mail: pblo@rudersdal.dk

Ansøgningsfrist:

26. juni 2024

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6068437

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet