Brænder du for at levere skarp økonomistyring i et fagligt stærkt miljø – og har du lyst til at være med til at forme fremtidens økonomifunktion i en kommune med høje ambitioner? Så er du måske den økonomipartner, som vi søger til Koncernøkonomi.
Om Koncernøkonomi og partnerrollenI Rudersdal Kommune har vi samlet alle vores dygtige økonomifolk i et fælles fagligt miljø: Koncernøkonomi. Her arbejder vi strategisk og datadrevet med økonomistyring og vi har en klar ambition om at udvikle fremtidens økonomifunktion – med fokus på tværgående samarbejde og service, automatisering og AI, samt stærke analyser og ledelsesinformation.
Lige nu søger vi kollegaer til vores afdeling for ”Økonomistyring og Analyse”. Afdelingen består af:
- Økonomipartnerenheden, som er opdelt i tre teams: Team Børn og Unge, Team Voksne og Team Teknik, Kultur og Stab. Økonomipartnerenheden er den primære kontakt til fagområderne og understøtter lederne i at løfte deres budgetansvar til glæde og gavn for borgere.
- Central Budget, der har ansvaret for den tværgående koordinering af de store processer i økonomi-årshjulet og den samlede styring af kommunens økonomi op i mod vores Kommunalbestyrelses prioriteringer og under hensyn til økonomiaftalerne mellem regeringen og KL.
- Analyse & BI, der er en analyseenhed, hvor økonomisk indsigt, avancerede analyser og moderne BI-teknologi går hånd i hånd.
Vi kan netop nu tilbyde spændende opgaver i vores økonomipartnerenhed, Team Voksne. Det er bl.a. opgaver i relation til økonomistyringen på ældre- og sundhedsområdet, vi søger en ny kollega til. Området er kendetegnet ved at gennemgå store reformer og ændringer i tilgangen til styringen, men det er også et område, hvor rekrutteringsudfordringer og sygefravær har en stor betydning for budgetoverholdelsen. Vores dygtige ledere og kollegaer på fagområdet har derfor stor gavn af et tæt samarbejde med kompetente økonomipartnere.
Du er en relevant kandidat, hvis du kan bidrage til at løfte og udvikle økonomistyringen på et eller flere fagområder i Økonomipartnerenheden, Team Voksne, der har ansvaret for det specialiserede voksenområde, Ældreområdet samt Job- og Beskæftigelsesområdet.
Uanset stillingens indhold kommer du til at arbejde tæt sammen med ledelse, økonomipartnere og fagområder på tværs af hele organisationen. Du:
- Bidrager løbende til budgetopfølgning og analyser
- Beregner økonomiske konsekvenser af politiske beslutninger
- Deltager i tværgående projekter med fokus på udvikling af økonomistyringen
- Sparrer og vejleder ledere i stort og småt
- Bidrager til strategisk udvikling, effektiviseringer og gevinstrealisering
Det er opgaver, som i varierende omfang påkræver stærke analytiske evner, kommunaløkonomisk forståelse, forretningskendskab og en åben personlighed, som kan begejstre og skabe resultater.
Om digDu kan både være en talentfuld nyuddannet eller have et solidt cv bag dig – din løn og titel tilpasses derefter. Det er afgørende, at du har:
- Ambitioner, har lyst til at lære og vil gøre en forskel for dit fagområde
- Stærke analytiske evner og interesse for offentlig økonomistyring
- Evne til at skabe gode relationer og at kunne kommunikere med mennesker omkring dig
- En akademisk uddannelse inden for økonomi/samfundsforhold eller en relevant HK-uddannelse
Personlighed vægtes lige så højt som faglighed. Vi tror på, at fagligheden kan trænes – og vi har rammerne til at udvikle dig.
Derfor skal du vælge osI Koncernøkonomi investerer vi i din udvikling og tager ansvar for, at du bliver klædt på med de rette kompetencer. Du får en bred indføring i Koncernøkonomis opgaver og mulighed for rotation mellem fagområder og opgaver på sigt. Du får også adgang til et stærkt samarbejde med dygtige kolleger i Analyse & BI og et stærkt fagligt miljø generelt, hvor du får mulighed for at vokse og præge din egen udvikling.
Du bliver en del af et fællesskab, der kendetegnes ved høj trivsel og en jovial tone. Vi vægter balance mellem arbejde og fritid med fleksibilitet begge veje. Vi arbejder på at understøtte tydelige processer og har et stærkt fokus på at bringe nye teknologier i spil.
Om Rudersdal KommuneI Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER
AnsættelsesvilkårStillingerne er på 37 timer om ugen.
Dit primære ansættelsessted er: Rudersdal Rådhus, Koncernøkonomi, Øverødvej 2, 2840 Holte. Vi har også et administrationscenter i Birkerød, hvor du også vil have din gang.
Tiltrædelse pr. 1. oktober eller snarest muligt derefter.
Løn og ansættelsesvilkår vil være efter gældende overenskomst og kvalifikationer.
Ansøgning, samtale og kontaktDu søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
Samtaler: afholdes ultimo uge 35 og primo uge 36.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/c2360134-0981-481f-98fb-f733b02717e8