Økonomimedarbejdere søges til bogføring og fakturahåndtering i Rudersdal Kommunes folkeskoler

dato

Om jobbet

Koncernøkonomi i Rudersdal Kommune søger to kollegaer, der kan sikre en høj kvalitet i fakturahåndteringen på kommunens 8 folkeskoler. Du bliver en del af et stærkt, økonomifagligt fællesskab i enheden ”Regnskabsservice”, men skal også arbejde tæt sammen med ledelse og personale på skolerne.

Dine opgaver er rettet mod skolerne og omfatter

  • Bogføring af faktura
  • Håndtering af personlige udlæg og manuelle udbetalinger
  • Administration af rådighedskasser (MobilePay, kontanter mv.)
  • Bidrag til implementering af automatiske betalingsløsninger
  • Understøttelse af ledere og medarbejdere på skolerne.

Opgaverne har hidtil været løst af skolesekretærer ansat på skolerne, men samles nu i to nyoprettede stillinger i Regnskabsservice. I kommer til at arbejde tæt sammen og kan understøtte hinanden i travle perioder og ved ferie og fravær. Samtidig er der fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse med mulighed for 1-2 dages hjemmearbejde om ugen.

Du skal levere en god service til ledere og medarbejdere på skolerne, så de hjælpes til at løfte deres budgetansvar og godkende faktura på en effektiv og sikker måde. Der er samtidig et stort potentiale i at ensrette og løfte kvaliteten i fakturahåndteringen, herunder udbrede brugen af digitale apps og automatiske betalingsløsninger som fx KMD Letbetaling.

Din sikre hånd i bogføringen sikrer fundamentet for en god økonomistyring og du kommer derfor også til at arbejde tæt sammen med økonomipartnerne for skoleområdet.

Din profil

Du er administrativt uddannet og har måske erfaring fra en kommune eller anden offentlig virksomhed, men nyuddannede kan også komme i betragtning. Erfaring eller kendskab til skoleområdet vil være en fordel.

Du løser dine arbejdsopgaver selvstændigt, til tiden og sætter en ære i, at bogføringen er sikker og korrekt. Du er samtidig en klar teamplayer og indgår i et tæt samarbejde med dine kollegaer.

Du er nysgerrig og har interesse for, hvordan arbejdsgange kan optimeres. Du har et digitalt mindset og er vant til at bruge forskellige systemer, fx KMD OPUS Økonomi.

Du har et godt blik for, hvordan du kan understøtte ikke-økonomifaglige ledere og medarbejdere, så godkendelse af faktura mv. ikke tager unødig tid fra deres faglige kerneopgaver.

Derfor skal du vælge os

I Regnskabsservice bliver du en del af et stærkt, fagligt fællesskab. Vores kerneopgave er at levere de transaktionelle økonomiopgaver effektivt og i en høj kvalitet. Samlingen af opgaverne i en ny enhed giver rig mulighed for faglig sparring og gensidig understøttelse ved ferie og i travle perioder.

Vi ønsker at gøre en forskel og vi prioriterer at have en arbejdsplads med et godt samarbejdsklima og nærværende ledelse. Vi prioriterer en god balance mellem arbejde og privatliv. Vi har en fleksibel arbejdstilrettelæggelse, hvor der er mulighed for hjemmearbejde 1-2 dage om ugen, når opgaverne passer dertil.

Koncernøkonomi løser alle økonomiopgaver i Rudersdal Kommune og der vil på sigt være gode muligheder for at prøve kræfter med andre transaktionelle opgaver og evt. andre typer økonomiopgaver alt efter din profil og interesser.

I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER

Ansættelsesvilkår

Du ansættes efter gældende overenskomst og ifølge kvalifikationer og erfaring.

Om os

I foråret 2025 samler vi alle økonomiopgaverne i Rudersdal Kommune i Koncernøkonomi for at øge kvaliteten og effektiviteten af økonomiopgaverne. I den forbindelse etableres enheden ”Regnskabsservice” i afdelingen Finans og Regnskab. Enheden løser alle transaktionelle økonomiopgaver for områder og institutioner såsom bogføring af faktura, fakturaudstedelse, udbetalinger til borgere og virksomheder, afstemning af statuskonti, udlægshåndtering, kontantkasser mv.

Regnskabsservice er organiseret i tre teams og består af 20-25 medarbejdere, når det er fuldt etableret. Du bliver en del af Team Børn og unge på 5 medarbejdere, som ledes af en teamleder med personaleansvar.

Koncernøkonomi består af i alt knap 100 medarbejdere. Området varetager foruden økonomiopgaverne også løn-, opkrævnings-, indkøbs- og analyseopgaver. Se evt. organisationsdiagrammet HER.

Dit primære arbejdssted vil være rådhuset i Holte, men du vil også have arbejdsdage i administrationscentret i Birkerød (tæt på skoleområdet) og efter behov også være til stede på skolerne.

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor. Vedhæft uddannelsesbevis og andre relevante dokumenter.

Spørgsmål til stillingen kan stilles fra den 6. januar. Samtaler afholdes i uge 4 og 5. Ansættelsesstart: 1. marts 2025.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/c346b654-99df-464d-aaf1-cadaf4018297

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet