Nye eventyr venter – bliv en del af vores gode team på Skovbrynet!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en frisk social- og sundhedsassistent på udkig efter nye udfordringer? Så er det dig, vi søger til vores fantastiske team på Skovbrynet i Holte!

Vi er en herlig gruppe af energiske social- og sundhedsassistenter samt sygeplejersker på midlertidige døgnrehabiliteringspladser. Vi står nu klar til at byde to nye, skønne kollegaer velkommen fra den 1. marts 2024 eller hurtigst muligt derefter.

Vi leder efter dig, der:

• Er uddannet social- og sundhedsassistent og søger en fast stilling og som har nogle års erfaring.

• Har en særlig interesse for neurologiske rehabiliteringsforløb, som udgør en stor del af vores opgaver.

• Brænder for den daglige behandling og pleje af vores borgere og bidrager til at koordinere borgernes forløb.

• Har lyst til at supervisere og hjælpe vores studerende og elever ved behov.

Endelig er det et stort plus, hvis du også har lyst til at deltage aktivt i udviklingen af rehabiliterende forløb på tværs af vores midlertidige pladser og borgerens eget hjem i et tæt samarbejde med dine kolleger i hjemmeplejen.

Hvem er vi?

Skovbrynet har 20 midlertidige pladser, og vores arbejdsopgaver spænder bredt. Vi er derfor et godt team af social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og specialister, som fx neuropsykolog, logopæd og farmakonom. Vi udfører vores arbejde med ordentlighed, faglig stolthed og med hjerte. Vi har i det daglige fokus på et godt samarbejde med borgeren og pårørende, og arbejder ud fra den enkelte borgers behov, ressourcer og livssituation.

Vi er samtidig en gruppe gode kolleger, som sætter meget pris på gode grin og at have det godt med hinanden. Vores daglige kaffemøde kl. 10 er derfor også en vigtig del af vores fælles hverdag, hvor vi deler glæder og får spurgt ind til hinanden.

Ansættelsesvilkår:

Stillingerne er på 32-37 timer i dagvagt med arbejde hver 3. weekend. Men vi er meget åbne overfor dine ønsker vedrørende arbejdstid.

Ansættelse i Rudersdal Kommune kræver tilfredsstillende straffeattest.

Løn i henhold til gældende overenskomst.

Søg stillingen:

Hvis du fortsat læser med, så er du vist helt klar til nye eventyr hos os ;-)

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV og uddannelsesbevis senest den 22. januar 2024.

Du søger ved klik på "Søg stilling" nedenfor.

Vil du vide mere – eller måske besøge os?

Har du spørgsmål til jobbet eller har du fået lyst til at kigge forbi? Så kan du kontakte afdelingsleder Suzanne Trolle på tlf. 72682051 eller via mail suztr@rudersdal.dk. Suzanne holder dog fri mellem jul og nytår.

Tak fordi du læste med! Vi ser frem til at høre fra dig og byde dig velkommen på Skovbrynet. :-)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5963831

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet