Leder til etablering af nyt fælles sekretariat for kultur og sundhed i Rudersdal Kommune

dato

Vil du være med til at etablere et nyt fælles sekretariat for Kultur og Sundhed ?

Har du lyst til at stå i spidsen for etablering af et nyoprettet fællessekretariat, der dækker områderne Kultur og Erhverv samt Sundhed og Forebyggelse.

Om jobbet

Som led i en større administrativ organisationsforandring, har Rudersdal kommune de sidste år målrettet arbejdet med at etablere stærke faglige fællesskaber centralt i organisationen inden for en række fagopgaver (økonomi, kommunikation, digitalisering og jura mv.). Som led i omorganiseringen samles de tidligere områdespecifikke sekretariater fra de to områder i et nyt samlet bæredygtigt sekretariat.

Sekretariatet skal både betjene de to områder og arbejde tæt sammen med centrale stabsfunktioner i kommunen. Sekretariatet har også i samarbejde med udvalgskonsulenterne, der er placeret centralt, ansvar for produktionen af politiske sager til de to udvalg, der betjenes af områderne (Kultur og Erhverv og Sundhed og Forebyggelse)

Vi har brug for dig, hvis du kan sikre samarbejde på tværs af hele organisationen, kan skabe en ny enhed med fokus på opgaveløsning af høj kvalitet og samtidig har fokus på kultur og trivsel.

Vi tilbyder dig en enestående chance for at få ansvaret for at etablere et nyt sekretariat i en kommune i forandring, hvor samarbejde og fokus på at lykkes med den nye organisering er helt centralt.

Med dette opslag ønsker vi at gennemføre en åben rekrutteringsproces, men gør opmærksom på at der også er en intern ansøger til stillingen.


Dine opgaver

Du får til opgave at optimere organiseringen omkring og rammerne for varetagelsen af ensartede sekretariatsopgaver på tværs af organisationen. Hvor formålet er:

  • Udnytte synergi på tværs af hele organisationen, og hvor opgaven sætter holdet med fokus på fælles metodeudvikling af kendte og nye opgaver med afsæt i grundforudsætningen ”Vi lykkes kun i fællesskab”
  • Kvalitetsløft via faglige fællesskaber, best practice, ensretning og standardisering
  • Effektivisering af opgaveløsning i faglige fællesskaber samt via optimering og standardisering
  • Være medvirkende til at skabe tættere samarbejdsflader mellem de to områder, men også op imod øvrige områder i kommunen.


Om dig
  • Du skaber resultater gennem indsigt, nysgerrighed, godt samarbejde og tillidsbaserede relationer.
  • Du er vant til at lede selvstændige og faglige vidensmedarbejdere. Du praktiserer en nærværende, reflekterende, anerkendende, sparrende og uformel ledelsesstil, men er samtidig beslutningsdygtig, resultatsøgende og fokuseret.
  • Du har et stærkt blik og viden om forvaltning, herunder betjening af politiske udvalg og er en stærk koordinator.
  • Du skal have flair for at skrive og i samarbejde med sekretariatets medarbejdere kunne levere notater og dagsordenssager på et kvalitativt højt niveau
  • Du har strategisk sans og overblik - sætter tydeligt mål og retning og får det formidlet
  • Du har erfaring med ledelse og kan motivere og skabe resultater gennem sekretariatets medarbejdere og i samarbejde med andre
  • Du skal kunne indgå i en travl og uhøjtidelig hverdag

.

Om Sekretariatet for Kultur og Sundhed

Sekretariatet består af 25 medarbejdere, som er organiseret i et tværgående administrativt team, et team med fokus på Sundhed og Forebyggelse og et team med fokus på Kultur og Erhverv. Teamet for Kultur og Erhverv har en teamleder, som vil arbejde tæt sammen med Sekretariatschefen. Sekretariatets hovedopgaver består af politisk betjening, projektledelse og implementeringsstøtte til udviklingstiltag, digital understøttelse, GDPR opgaver, superbrugere og brugeradministration, ledelsesunderstøttelse af bl.a. møder og processer, div ad hoc opgaver i forbindelse med understøttelse de to områders kerneopgaver.

Sekretariatets medarbejdere arbejder fra to matrikler – henholdsvis på Rådhuset i Holte og Administrationscenteret i Birkerød. Det forventes, at lederen af sekretariatet i løbet af ugen er tilgængelig for medarbejderne på begge matrikler.

Om Rudersdal Kommune

I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER

Ansættelsesvilkår

Fuldtidsstilling som leder efter relevant overenskomst.

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Samtaler: Samtaler den 8. juni og 15. juni

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/784e7db8-097d-49b3-8075-5103fce4e55c

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet