Leder til distriktsledelse i Holte med fokus på fællesskab og trivsel i hjemmeplejen

dato

Vil du være en del af en ledertrio, hvor vi kun lykkes i fællesskab?

I Rudersdal Kommune søger vi en distriktsleder til Distrikt Holte. Vi leder efter dig, der kan skabe retning, udvikling og trivsel, men som samtidig ved, at de bedste resultater opstår i fællesskab med andre ledere, medarbejdere og borgere.

Måske har du set stillingen tidligere. Kort efter tiltrædelse blev vores nye distriktsleder desværre nødt til at trække sig af personlige årsager. Derfor søger vi igen den rette leder til en spændende og meningsfuld stilling i Holte.

Hos os får du ikke bare et lederjob. Du bliver en del af et stærkt ledelsesfællesskab, hvor vi deler ansvar, hjælper hinanden og arbejder tæt sammen om at skabe de bedste rammer for både borgere og medarbejdere.

I Holte bliver dine nærmeste lederkolleger Charlotte og Katja. Sammen har I ansvaret for distriktets samlede ledelse, og sammen med den øvrige ledergruppe i Center for Hjemmepleje og Sygepleje sætter I retning for fremtidens hjemmepleje i Rudersdal.

Distrikt Holte er et veldrevet distrikt med stabile arbejdsgange og høj trivsel. Medarbejderne er glade for deres teams og har stor tillid til de to ledere, der i dag står i spidsen for distriktet


Ledelse hos os er et fællesskab

Vi tror ikke på den individuelle helt. Vi tror på ledelse som en holdsport.

Derfor søger vi en leder, der:

  • aktivt bidrager til fælles ledelse på tværs af distrikt og hjemmepleje
  • deler viden, dilemmaer og løsninger med lederkolleger
  • er nysgerrig på andres perspektiver
  • ser fælles resultater som vigtigere end individuelle sejre
  • trives med at udvikle løsninger sammen med andre

Vi forventer, at du både kan tage ansvar for egne områder og samtidig bidrage til den samlede hjemmeplejes udvikling.


Dine opgaver som distriktsleder i Holte

Distrikt Holte består samlet af:

  • 3 dagvagtsteams
  • 2 aftenvagtsteams
  • aftensygeplejen
  • nattevagten
  • sygeplejeklinikkerne

Du får direkte personaleansvar for:

  • planlæggergruppen
  • ét tværfagligt dagvagtsteam
  • to aftenvagtsteams

Derudover indgår du i det strategiske tværgående ledelsesspor med fokus på drift, økonomi og styring.

Du får blandt andet ansvar for at:

  • sikre høj kvalitet og sammenhæng i borgerforløbene
  • udvikle og understøtte en stærk planlægnings- og vagtplankultur
  • arbejde med økonomi- og budgetstyring
  • understøtte kompetenceudvikling, trivsel og fastholdelse
  • bidrage til implementering af nye løsninger og arbejdsgange
  • styrke samarbejdet på tværs af faggrupper og distrikter


Synlig ledelse for aftenvagterne

En vigtig del af stillingen er ledelsen af vores aftenvagtsteams.

Derfor søger vi en leder, som ønsker at være tæt på medarbejdernes hverdag og som prioriterer relationen til aftenvagterne.

Det betyder blandt andet, at vi forventer, at du er synligt til stede og tilgængelig for medarbejderne i deres arbejdstid. En del af arbejdet vil derfor naturligt ligge i de sene eftermiddagstimer, hvor medarbejderne møder ind, og hvor nærværende ledelse skaber værdi for både medarbejdere og borgere. Tilstedeværelse i vagtstart løses i fællesskab med dine lederkollegaer.


Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • har en sundhedsfaglig eller pædagogisk baggrund
  • har noget erfaring med personaleledelse, ikke nødvendigvis mange år
  • har forståelse for drift, planlægning og økonomi
  • kan skabe følgeskab gennem tydelig og nærværende ledelse
  • er robust og handlekraftig
  • er optaget af at udvikle mennesker og arbejdsfællesskaber
  • ser ledelsesfællesskabet som en styrke og ikke som en begrænsning

Måske kommer du fra hjemmeplejen, sygeplejen, ældreområdet eller et andet velfærdsområde. Det vigtigste er, at du har lyst til at gøre en forskel sammen med andre.


Formelle krav

  • sundhedsfaglig eller pædagogisk baggrund
  • ledelseserfaring (lederuddannelse er et plus)
  • erfaring med udvikling og implementering – gerne digital
  • forståelse for drift og økonomi


Praktisk

Hvis du bliver udvalgt til samtale, hører du fra os d. 14. september. Samtaler: 1. samtaler d. 17. september og 2. samtaler d. 23. september. Stillingen ønskes besat 1. november 2026.

Du søger via: www.rudersdal.dk


Vil du vide mere?

Du er meget velkommen til at ringe til:

Sidse Schmidt Sørensen, chef for Hjemmeplejen

72 68 50 02

Ønsker du mere uddybende materiale vedr. stillingen og organisering, kan du anmode om det hos: Ditte Thage Benfelt Allouche, faglig leder

dital@rudersdal.dk


Vil du kigge forbi til en kop kaffe, er du velkommen til at ringe til:

Charlotte Ingerslev, distriktsleder

72 68 52 54


Katja Vad, distriktsleder

72 68 52 55

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/ddff0d03-1a53-4beb-8c22-22d93fcffe3e

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet