Koordinator søges til sikringsafdeling i SIF Gruppen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du god til at jonglere med opgaver, og brænder du for at levere en fantastisk service? Så er det måske lige dig, vi leder efter til rollen som koordinator til vores sikringsafdeling.

Vi søger en serviceminded, udadvendt og superorganiseret administrativ assistent/koordinator til en fast stilling, som skal besættes hurtigst muligt. Din mission er at være bindeleddet mellem opgavehåndtering og fakturering og sikre, at tingene kører gnidningsfrit hele vejen fra modtagelse til afslutning.

Om jobbet

Du bliver den serviceorienterede superhelt, der samler trådene og bevarer det store overblik, uden at gå på kompromis med detaljerne. Du vil dagligt have kontakt med vores kunder og teknikere ude i marken, og din evne til at håndtere forskellige situationer med en smidig tilgang vil være afgørende.

Hvis du er IT-ninja og har erfaring med Navision, er det et stort plus!

Dine primære opgaver inkluderer:

  • Modtagelse og håndtering af ordrer fra kunder: planlægning, booking af montører og opdatering af ExpandIT-planen for at sikre, at alt er ajourført og gyldigt
  • Løbende opfølgning på igangværende ordrer/sager
  • Daglig kundekontakt samt kommunikation med vores montører
  • Godkendelse af lønindberetninger fra montørerne i din afdeling
  • Fakturering af service- og projektsager
  • Support til salgsteamet

Dine sekundære ansvarsområder inkluderer:

  • Telefonpasning
  • Diverse administrative opgaver
  • Deltagelse i administrative projekter
  • Bidrag til implementering af procesoptimering

Vi forstiller os, at du:

  • Har en høj standard for kvalitet og service og er stolt af at levere den bedste oplevelse.
  • Er stærk og trives med en ærlig og direkte kommunikationsstil
  • Har erfaring fra entreprenørbranchen, helst el-branchen
  • Har erfaring med drift og koordinering

Hvad vi tilbyder

Du får en spændende nyoprettet stilling med gode udviklingsmuligheder og indflydelse på din egen hverdag. Vi arbejder i et travlt, men afslappet miljø, hvor det er vigtigt for os, at arbejdet også er sjovt.

Så er du klar til at træde ind i denne fantastiske rolle og være en del af vores team? Send din ansøgning i dag! Vi glæder os til at høre fra dig.

SIF Gruppen som din nye arbejdsplads

SIF Gruppen er en ejerledet virksomhed i løbende udvikling. Vi har eksisteret i 105 år og er i dag næsten 500 medarbejdere. Vi er bevidste om, at det er vores medarbejdere som er nøglen til at opnå vores forretningsmæssige mål. Derfor har vi stort fokus på at videreuddanne vores medarbejdere via vores kompetence- og uddannelsesplatform SIF Akademi. På denne måde sikrer vi at vores medarbejdere hele tiden er kompetencemæssigt og personligt klædt på, til at efterleve både egne ønsker og faglige krav, og samtidig følger den udvikling der er i branchen. Ligeledes arbejder vi målrettet med uddannelse af lærlinge, og har lige nu over 110 lærlinge.

Kunne du tænke dig at være en del af et hus med en uformel omgangstone, højt til loftet og en flad organisationsstruktur. Hos SIF Gruppen lægger vi stor vægt på at være åbne, ærlige og direkte og forventer naturligvis det samme af vores medarbejdere. Derudover lægger vi stor vægt på, at arbejdsdagen frem for alt er indholdsrig og motiverende. Vi er en virksomhed med fart på, og der er ikke langt fra tanke til handling. Derudover ligger vi stor vægt på det sociale fællesskab, og tilbyder mange sjove og hyggelige arrangementer i løbet af året for vores medarbejdere og deres familier.

Nysgerrig efter at høre mere?

Ønsker du yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte sikringschef Peter Westphall på tlf.: 26 32 29 44.

Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning med CV snarest mulig på job@sif.dk, med emnetitlen ”Administrativ assistent/koordinator”. Vi modtager ansøgninger til og med den 1. august 2023, men indkalder løbende til samtaler.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

SIF GRUPPEN A/S, Generatorvej, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: job@sif.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5856410

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet