Kickstart din karriere som kontorelev i offentlig administration hos Rudersdal Kommune

dato

Er du ambitiøs, engageret og klar til at kickstarte din karriere inden for offentlig administration? Så er Rudersdal Kommune stedet for dig! Vi søger to dygtige kontorelever til Koncernøkonomi, hvor du får mulighed for at udvikle dine kompetencer, blive en del af et dynamisk og professionelt team og være med til at forme fremtidens økonomifunktion i kommunen.

Om stillingen:

Som kontorelev i Rudersdal Kommune får du en bred kontoruddannelse med speciale i offentlig administration. Du vil blive en del af Koncernøkonomis mission om at sikre effektiv driftsunderstøttelse, omsætte data til handling og understøtte og udfordre forretningen med nye perspektiver på innovation og teknologi med udgangspunkt i vores faglighed. Du kommer tæt på beslutningerne og får indsigt i, hvordan vi samarbejder på tværs af hele kommunen for at skabe værdi.

Du vil arbejde med en række spændende opgaver inden for finans og regnskab, indkøb, økonomistyring og analyse, samt løn og personale. Dine arbejdsopgaver vil fremgå af din oplæringsplan og kan tilpasses efter dine behov. Den kan fx omfatte:

  • Besvare henvendelser fra ledere og medarbejdere om løn og ansættelse
  • Oprettelse, ændring og fratrædelse af medarbejdere i lønsystemet
  • Udforme analyser til at understøtte implementeringen af et moderne indkøbssystem
  • Sikre effektivt samarbejde med leverandører
  • Assistere med at forberede budgetmateriale til politiske udvalg
  • Deltage i møder med økonomipartnere og få indblik i dialogen med fagområderne
  • Bogføring, fejlhåndtering og afstemninger i økonomisystemet
  • Bidrage til udvikling og implementering af automatiske betalingsløsninger
  • Telefonisk og personlig vejledning af kommunens ledere og administrative medarbejdere

Uddannelseskrav:

  • Du skal have bestået eller forvente at bestå HG, EUX, EUV eller HHX.
  • Hvis du har bestået STX, HTX eller HF, skal du supplere med 5 ugers kursus på Handelsskolen.
  • Hvis du er 25 år eller derover, skal du vedhæfte en realkompetencevurdering til din ansøgning.

Skoleforløbet:

Som kontorelev undervises du i praktiktiden på Niels Brock i København. Det sker i 6-8 perioder af 5-14 dages varighed. Der undervises i fag, der er relevante for den praktiske uddannelse, og forløbet afsluttes med en fagprøve.

Elevakademiet:

Derudover vil du blive en del af Elevakademiet i Koncernøkonomi - et struktureret udviklingsforløb, der samler læring, faglighed og fællesskab. Ambitionen er løbende at have fire elever ad gangen. Uddannelsen er bygget op som en turnusmodel med tre rotationer af otte måneders varighed i tre af vores fire afdelinger: Indkøb, Løn, Finans & Regnskab og Økonomistyring & Analyse. Du kan læse mere om opgaverne i de fire afdelinger på vores hjemmeside - Klik her. Hver elev får tildelt en overordnet elevansvarlig samt en oplæringsansvarlig i hver afdeling. Dette sikrer støtte, faglig udvikling og trivsel.

Som en del af Elevakademiet deltager eleverne i en aktiv elevklub, der arrangerer sociale aktiviteter og kurser, og der afholdes løbende trivsels- og udviklingssamtaler. Forløbet byder desuden på en studietur til Bruxelles, som styrker både det faglige og det sociale fællesskab.

Løn og arbejdsforhold:

  • Arbejdstiden er 37 timer om ugen inkl. frokost.
  • Lønnen som kontorelev er attraktiv:
    1. år er lønnen 17.272,50 kr. om måneden
    2. år er lønnen 18.179,23 kr. om måneden
  • Er du over 25 år, er lønnen 26.132,08 om måneden.
  • Uddannelsen som kontorelev i Rudersdal Kommune løber fra den 1. februar 2026 til 31. januar 2028.

Hvad vi tilbyder:

Koncernøkonomi er etableret som en stabs- og støttefunktion, for at understøtte forretningen

  • En spændende og alsidig uddannelse i en dynamisk og professionel arbejdsplads
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling
  • Et stærkt fællesskab og gode kolleger
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel og arbejdsglæde
  • Adgang til Rudersdal Akademiet, hvor du kan udvikle dine kompetencer og få en bred erfaring inden for offentlig administration
  • En spændende faglig og social studietur til Bruxelles

Ansættelsesproces:

Send din ansøgning samt dokumentation for din uddannelse elektronisk via linket senest den 10. december 2025. Ansættelsessamtaler afholdes løbende på Rudersdal Rådhus i Holte.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og at byde dig velkommen som kontorelev i Rudersdal Kommune!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-12-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/16d5a7eb-6372-4c7d-bb00-1e8734f97c70

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet