BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en dedikeret og erfaren udviklingssygeplejerske til vores midlertidige døgnrehabiliteringspladser på Skovbrynet i Holte fra den 1. marts 2024.
Som udviklingssygeplejerske kommer du til at spille en central rolle i at fremme og udvikle sygeplejen på Skovbrynet. Du bliver en nøgleperson i at sikre kvaliteten af sygeplejen samt bidrage til den løbende forbedring af vores rehabiliteringsprogrammer.
Stillingen er en dagvagtstilling på 32-37 timer ugentligt, med forventning om, at du i forbindelse med udviklingstiltag kan møde ind enkelte timer enten aften og morgen.
I dag varetages midlertidige døgnrehabilitering i Rudersdal Kommune på Skovbrynet i Holte og på Hegnsgården i Nærum. Allerede nu styrker og intensiverer vi det faglige miljø frem mod foråret 2026, hvor alle midlertidige døgnrehabiliteringspladser samles i moderniserede bygninger på Hegnsgården i Nærum. Du får et tæt samarbejde med den nyansatte udviklingssygeplejerske på Hegnsgården for at sikre, at de to matrikler går i samme retning, så medarbejderne kan løfte de nuværende sundhedsfaglige opgaver præget af en tiltagende grad af medicinsk kompleksitet samt behov for tværfaglig og tværsektoriel koordinering.
Vi søger dig, som udover kompetencerne også har lyst til at varetage følgende opgaver:
- Udvikle, opdatere og implementere sygeplejefaglige retningslinjer og instrukser, der opfylder de højeste standarder for sygeplejen jf. sundhedsloven.
- Sagsbehandle utilsigtede hændelser (UTH) og sikre læring af de indrapporterede UTH´er.
- Understøtte god og effektiv kommunikation og samarbejde mellem tværfaglige teammedlemmer og eksterne samarbejdspartnere for at sikre den bedst mulige behandling og rehabilitering af vores borgere.
- Deltage i den direkte borgerrelaterede behandling og sygepleje i forbindelse med supervision af sygeplejepersonalet. I et gensidigt samarbejde følge og evaluere borgernes status for derved at kunne iværksætte nye handlinger.
Det vil samtidig være et stort plus, hvis du vil være med til at skabe og opretholde et støttende og motiverende arbejdsmiljø for vores sygeplejepersonale, terapeutgruppe og studerende/elever på tværs af huset. Vi har i det daglige fokus på vores faglige og tværgående samarbejder, og det bliver også din rolle i samarbejde med gruppekoordinatorer at sikre et godt flow af borgerforløb.
Du er autoriseret sygeplejerske med bred klinisk viden inden for rehabiliteringsområdet, der også har evner til at tage initiativ og lede forbedringsprocesser i forhold til kvalitetsudvikling. Det er samtidig en stor fordel, hvis du har stærke kommunikations- og samarbejdsevner og flair for IT i forhold til dokumentation
Til gengæld tilbyder vi:- En dynamisk arbejdsplads med et dedikeret team af professionelle kolleger.
- Mulighed for personlig og faglig udvikling gennem løbende træning og uddannelse/kurser.
- Attraktive ansættelsesvilkår og lønpakke efter gældende overenskomst.
- En ledelseskultur, der værdsætter initiativ, nytænkning og ansvar.
Vi håber du har fået lyst til søge stillingen og glæder os til meget at modtage din ansøgning. Send den senest til os den 22. januar 2024. Samtaler afholdes den 24. og 25. januar 2025.
For evt. yderligere spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Suzanne Trolle suztr@rudersdal.dk tlf. 72 68 20 51. Suzanne holder dog fri mellem jul og nytår.
Meget mere om os:Læs mere om Skovbrynet på Rudersdal Kommunes hjemmeside;
https://rudersdal.dk/rehabiliteringscenter-skovbrynet
Psst: Har du egentlig set vores film?
Bliv-en-del-af-sundhed-og-forebyggelse
Se vores strategi om fremtidens midlertidige pladser i Rudersdal:
Fremtidens midlertidige pladser
I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab”:
Video - Strategi
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5963793