BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du kombinere din interesse for bygværker med fx vejafvanding eller noget andet du er supergod til, så er denne stilling måske noget for dig?
Vi søger en anlægsingeniør, gerne med projektledererfaring og lyst til at arbejde med projektledelse inden for anlægs- og driftsopgaver, såvel som mindre driftsopgaver.
Vi tilbyder en alsidig stilling, hvor du skal navigere imellem flere opgavetyper og samarbejdskonstellationer. Du har mulighed for at skifte mellem meget de forskellige opgavetyper, så det bliver aldrig kedeligt eller ensformigt, og så kan vi byde dig velkommen i en organisation, hvor fleksibilitet og et arbejdsliv i balance bliver prioriteret.
Dine nye opgaver hos os …
Opgaverne er alsidige lige fra driftsmæssige reparationer, renovering og modernisering af bygværker (broer, støttemure, tunneler mv.) til vejafvandingen på kommunens projekter, og der er mulighed for at møblere rundt på opgaver alt efter hvilke kvalifikationer, du kan byde ind med. Vi arbejder også med problemstillinger i forbindelse med bæredygtighed, og det øgede fokus på klima- og miljøområdet dette både på papiret og i virkeligheden. Du vil være med i alt fra planlægning, budget, regnskab og udførelse til borgerinddragelse – og alt derimellem.
Du er også en vigtig part, når der kommer projekter og problemstillinger både internt og fra borgerne, hvor vi som myndighed skal foretage en vurdering af, om det ønskede er muligt. Det kan fx være etablering af støttemure, afgravning/påfyldning mod vejanlæg eller flytning af rendestensbrønde. Alt dette i tæt samarbejde med en kollega, hvor I, i fællesskab fordeler opgaver imellem jer og er sparringspartnere.
I forbindelse med arbejder med bygværker, vil du endvidere blive medansvarlig for vores fælles datagrundlag, og dermed vedligeholdelse af vores vejforvaltningssystem for bygværker, når du har udført arbejder. Vi lægger stor vægt på at have styr på vores datagrundlag. I tæt samarbejde med Vejdirektoratet og andre kommuner vil der i de kommende år, ske en implementeringen af dTims for belægninger og bygværker, som er nye assets til Vejman og afløser for det gamle Broman og belægningsoptimering.
Herudover vil du skulle bistå med din viden til kvalificering af kollegaers projekter og opgaver, hvori der indgår delelementer, som ligger indenfor dit videns- og fagområde.
Du skal også være med til at planlægge og koordinere dine projekter med en række andre aktører, både internt i egne afdelinger (kørebanerenovering, trafiksanering mv.) og eksternt fx med ledningsejere.
Velkommen til Vejmyndighed – her er plads til, at du kan udvikle dig
Din stilling er placeret i Vejmyndighed, som er en afdeling under Park og Vej, og dermed en vigtig del af noget større. I afdelingen er vi 6 personer, som er specialister inden for forskellige felter, så der er arbejdsmæssigt stor bredde på viden og et højt fagligt niveau. Vi varetager alt fra vejjura som vejmyndighed, til alle store projekter på infrastrukturen, herunder fortove, kørebaner, cykelstier og stier, broer, bygværker, kystsikring mv. Derfor har vi også et tæt samarbejde med dem, som tager sig af trafikforhold og det grønne på vores veje, og den daglige sorte og grå drift.
Vi forsøger at løfte i flok på tværs af organisationsgrænser, og vi fordeler opgaverne mellem os. Du vil derfor også komme til at arbejde tæt sammen med vore andre afdelinger, særligt Vejdrift, Tilsyn, som har en stor del af deres hverdag ude på vejene.
Vi mener, det er vigtigt, at man har det godt med sine kolleger og trives i en uformel atmosfære, mens der udføres et professionelt stykke arbejde og, at samarbejde er noget man bare gør, og høj kvalitet er en fælles ambition. Vi har fokus på efteruddannelse, så der er rig mulighed for at udvikle sig fagligt indenfor vore forskellige arbejdsområder.
Hvad forventer vi af dig
Vi ser gerne, at du har:
- Relevant uddannelse som ingeniør med speciale i bygværker og konstruktioner.
- Viden om, interesse for og mod på at arbejde med vejafvanding.
- Projektledererfaring og gerne erfaring med udbud, kontraktforhold og håndtering af entreprenører.
Vi lægger endvidere vægt på, at du er samarbejdsorienteret, og kommunikerer tydeligt på dansk i både skrift og tale.
I din ansøgning må du meget gerne fortælle, hvis der er andre ting du kan, som du mener kunne være relevante for en stillingen hos os der passer infrastrukturen.
Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til følgende:
- ArcGis, SMART, Broman.dk Vejman.dk
Løn- og ansættelsesvilkår
Du får løn efter overenskomst, med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer. Stillingen er på fuld tid, 37 timer inkl. frokostpause.
Forventet tiltrædelse så hurtigt som muligt.
Samtaler forventes afholdt i ugerne 33-36.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Gentofte Kommune, Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://gentofte.dk/jobopslag/?hr=show-job/155547&linkref=121483&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5874393