Den 28. november 2024 byder Havarthigaardens Visevenner for første gang gospel indenfor, når Nordsjællands Gospelkor indtager scenen. Koret, der er kendt for sin sprudlende energi og omsorg for både medlemmer og publikum, ledes af Susanne Wiik Kalvåg. Hun er en del af den professionelle trio Gospel Sisters og er kendt for sit smittende humør.
Korets repertoire spænder fra klassisk gospel til moderne, funky sange. Til denne særlige aften vil det mindre koncertkor fra Nordsjællands Gospelkor optræde og skabe en stemningsfuld oplevelse på kanten af adventen. Pianisten Martin Nilsson vil akkompagnere koret og sikre en musikalsk oplevelse i topklasse.
Fællesskab og fællessangAftenen indledes med fællessang, mens deltagerne nyder et måltid fra Rosmarin Catering. Menuen byder på forloren hare med smørstegte kartofler samt en sød dessert. Deltagerne er også velkomne til at medbringe egen mad. Arrangementet afsluttes med endnu en fællessang omkring flyglet.
Det er en aften, hvor fællesskabet er i fokus, og musikken vil få både Laden og deltagerne til at synge, vugge og klappe i takt.
Praktiske informationer:
Dato: Torsdag den 28. november 2024
Tid: Dørene åbner kl. 17.45, koncerten starter kl. 20.00
Sted: Havarthigaardens Visevenner, Havarthivej 6, 2840 Holte
Entré: 150 kr
Måltid: 169 kr
Drikkevarer: Købes i HavarthiBar
Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her