BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Fysioterapeut søges til Afdeling for Ambulant Genoptræning, Center for Rehabilitering og Forebyggelse, Gentofte Kommune
Brænder du for faglig udvikling inden for områderne kræft, - og hjerterehabilitering, så læs med her.
I Afdeling for Ambulant Genoptræning søger vi en fysioterapeut med tiltrædelse 1. oktober 2023 eller snarest herefter. Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Din dagligdag vil være på Sankt Lukasvej 6A i Hellerup, men der kan forekomme holdtræning på Schioldannsvej 31, 2820 Charlottenlund. Der stilles el- cykel til rådighed som transportmiddel mellem de to matrikler, hvor distancen er ca. 5. km.
Dine arbejdsopgaver vil være:
Du vil hovedsageligt varetage indsatser inden for kræft, og hjerteområdet, men kan også møde borgere indenfor andre specialer. Du vil afholde indledende samtaler og undersøgelse af nye borgere med henblik på faglig vurdering og tilrettelæggelse af relevant træningsindsats. Dernæst skal du tilrettelægge og udføre træningsforløb ud fra en sundhedspædagogisk tilgang. Du skal forvente en høj grad af skriftlig dokumentation i form af journalnotater og epikrise til egen læge.
Vi står overfor et spændende udviklingsarbejde med vores forløbsprogrammer indenfor kræft- og hjerterehabilitering i tæt samarbejde med forebyggelsesenheden. Dette for at skabe endnu bedre sammenhængende borgerforløb med bred tværfaglighed.
Vi tilbyder:
Du bliver en del af en engageret og velfungerende ambulantterapi med stærke faglige kompetencer, og et indbyrdes samarbejde, der er præget af gensidig tillid og omsorg for hinanden.
Du får en grundig on-boardings periode hvor vi sikre os, at du føler dig godt klædt på til at varetage dine arbejdsopgaver og arbejdsgange.
En arbejdsplads hvor der er fokus på faglig udvikling/ sparring, trivsel, og læring. Vi vægter en tilgang til kvalitet- og udvikling, der bygger på evidens, data og best practice, der i høj grad inddrager borgeren.
Du bliver en del af et team, hvor vi prioriterer faglig sparring højt og hvor vi har afsat møde hver 14. dag til faglig udvikling/ sparring, hvor du vil have mulighed for at bringe dine kompetencer og ideer i spil.
I opgaveløsningen er der behov for at du kan se dig selv:
- Som en teamspiller, der bidrager til god trivsel
- Med gode samarbejdsevner både mono- og tværfagligt.
- Danne relationer og understøtte borgerne i at sætte mål for deres rehabilitering
- Tage udgangspunkt i borgernes behov for rehabilitering
- Have en anerkendende og biopsykosocial tilgang til borgerne
- Have lyst til at indgå i et tværfagligt udviklingsmiljø
Vi søger en fysioterapeut med følgende kvalifikationer:
- Uddannet fysioterapeut og gerne erfaring indenfor fra den kommunale genoptræning
- Stor interesse eller erfaring inden for kræft, og hjerterehabilitering
- Har en iboende nysgerrighed og lyst til at udvikle dig fagligt og personligt, og har lyst til at dele viden/ sparring med dine tætte kolleger indenfor området
- Har en anerkendende tilgang til borgerne, pårørende, kolleger og ledelse
Lidt om organisationen:
Center for Rehabilitering og Forebyggelse er en arbejdsplads, hvor vi føler os som et hold, der sammen sætter borgernes ressourcer i spil på den bedst tænkelige måde. Vores vision er, at vi er sammen om borgernes håb, drømme, værdighed og selvstændighed. Vi arbejder ud fra en borgercentreret rehabilitering med høj faglighed. Og vores kerneopgave er: ”Vi understøtter borgernes individuelle ønsker og mål for et meningsfuldt liv gennem et aktivt samarbejde”.
Organisationen består af ca. 180 medarbejdere organiseret som følgende:
Afdeling for Ambulant Genoptræning, Forebyggelsesenheden, Team for Multisygdom (midlertidige rehabiliteringsophold), Team for Neurologiske sygdomme (midlertidige rehabiliteringsophold), Team køkken og service og en administration.
I Afdeling for Ambulant Genoptræning er vi 27 kolleger (ergoterapeuter, fysioterapeuter og medhjælper). Vi har en udviklingsfysioterapeut, som understøtter den faglige udvikling i praksis. Afdelingen har tilknyttet sekretærer og kliniske undervisere. Vi har ergo-og fysioterapeutstuderende.
Yderligere oplysninger om stillingen:
Henvendelse kan ske til Afdelingsleder Tina Johannsen 21 99 72 23
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er på 37 timer ugentligt, og lønnen forhandles i henhold til gældende overenskomst. Åbningstider er kl. 07.30 -15.30, og fredag kl. 07.30-15.00.
Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfrist er fredag den 25. august 2023. Samtaler foregår onsdag den 30. august 2023.
I Gentofte Kommune er der en politik om, at der ved ansættelse skal forevises straffeattest.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Gentofte Kommune, Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://gentofte.dk/jobopslag/?hr=show-job/157611&linkref=125654&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5883954