Erfaren opkrævningsspecialist søges til udviklingsprojekt i Rudersdal Kommune

dato

Har du solid erfaring med kommunal opkrævning og lyst til at spille en central rolle i udviklingen af området? Er du superbruger i OPUS Debitor og trives du med at skabe overblik, kvalitet og faglig sparring? Så er det måske dig, vi søger som vores nye kollega i Koncernøkonomi i Rudersdal Kommune.

Om jobbet

Det er afgørende for kommunernes økonomi og levering af velfærdsydelser, at borgere og virksomheder betaler deres regninger for daginstitutionspladser, biblioteksafgifter, erhvervsgebyrer, renovation mv. til kommunen.

Opkrævningen i Koncernøkonomi er et stærkt og velfungerende team, der arbejder målrettet på at sikre korrekt opkrævning og nedbringe den samlede gæld til kommunen. I denne stilling søger vi en erfaren fagperson, der kan bidrage med dyb system- og regelviden og være med til at løfte kvaliteten i opkrævningsarbejdet.

Dine primære opgaver bliver at fungere som faglig sparringspartner for resten af teamet samt indgå som central ressourceperson i et udviklingsprojekt i 2026. Vi skal blandt andet analysere og optimere organiseringen af teamets opgaver, identificere muligheder for at forbedre borgerservice og afdække, hvor vi kan opnå en højere succesrate i opkrævningen af ubetalte regninger.

Endelig vil du få en vigtig rolle i kvalitetsikringen af kommunens restancer i Gældsstyrelsens opkrævningssystem, DMI, hvor din erfaring og systemforståelse bliver afgørende.

Stillingen er på 10 timer om ugen og tidsbegrænset til 12 måneder.

Om dig

Du har solid erfaring med kommunal opkrævning og er vant til at arbejde selvstændigt med komplekse sager. Du er superbruger i OPUS Debitor og har et indgående kendskab til regler, praksis og arbejdsgange på opkrævningsområdet.

Du trives med at dele din viden og være sparringspartner for kolleger. Du arbejder struktureret, har blik for detaljer og kan skabe overblik i både drift og udviklingsopgaver. Du er nysgerrig, løsningsorienteret og har lyst til at bidrage aktivt til forbedringer og udvikling af området.

Endelig er det vigtigt, at du er en teamplayer, der bidrager positivt til samarbejdet og det sociale fællesskab i hverdagen.

Om Opkrævningen, Koncernøkonomi

Vi er fem engagerede medarbejdere, der løser opkrævningsopgaver på tværs af kommunen og administrerer ejendomsskatter og beboerindskudslån. Vi sikrer korrekt overførsel af ubetalte regninger til Gældsstyrelsen og har et tæt samarbejde med både borgere, interne fagområder og eksterne aktører.

Opkrævningen er en del af Koncernøkonomi med knap 100 medarbejdere, der løser kommunens samlede økonomiopgaver. Vi prioriterer et godt samarbejdsklima, nærværende ledelse og en god balance mellem arbejde og privatliv. Der er gode muligheder for hjemmearbejde.

Om Rudersdal Kommune

I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 10 timer pr. uge og tidsbegrænset til 12 måneder. Ansættelse pr. 1. marts 2025 eller tidligere. Arbejdssted: Rådhuset i Holte. Løn efter gældende overenskomst og kvalifikationer.

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor. Vedlæg eksamensbeviser og andre relevante bilag.

Samtaler forventes afholdt i slutningen af uge 5 eller uge 6.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/693b1b1b-76a9-4a3c-bf45-ac134ec8ced3

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet