BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at skabe de bedste sikkerhedsforhold under byggeprocessen? Og har du en bred viden inden for sikkerhed og arbejdsmiljø? Så er det måske lige dig vi mangler.
Vi søger en erfaren arbejdsmiljøkoordinator, der trives med både at sidde bag skrivebordet og med at være ude på byggepladserne. Du fungerer som arbejdsmiljøkoordinator i projekterings- og byggefasen. Her er din vigtigste opgave at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der overholder gældende regler.
Du er en mester i at tackle hverdagens udfordringer på en god og konstruktiv måde. Og så trives du med, at forholdene omkring dig er omskiftelige. Derudover får du formentlig energi af at være i kontakt med mange mennesker i løbet af arbejdsdagen.
Vi kan tilbyde dig både længerevarende og kortere projekter, som vil foregå i Storkøbenhavn, Nordsjælland eller Vestsjælland.
Hvem er vi?
Pharma & Life Science er en af Artelias 11 divisioner, der består af omkring 85 medarbejdere fordelt på ni afdelinger. Vi har kontorer både i Søborg, Vipperød og Kalundborg, hvor du har mulighed for at arbejde fra. Du bliver en del af afdelingen Project- & Construction Management, hvor du får 20 dedikerede kollegaer.
Du får mulighed for at være med til at præge udviklingen af afdelingen, hvor vi gør en stor indsats for at skabe et godt sammenhold og sparring på tværs i afdelingen.
Vi er en dynamisk division med en flad organisatorisk struktur, hvor der er kort fra tanke til handling. Din hverdag vil derfor være kendetegnet ved høj faglighed, frihed under ansvar, en stor grad af videndeling og hurtig eksekvering.
Vi rekrutterer løbende, da vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt. Tiltrædelsen sker efter aftale med den rette kandidat.
Din profil
- Du har arbejdsmiljøkoordinatoruddannelsen
- Du har en stor erfaring inden for arbejdsmiljøkoordinering – både i projekterings- og udførelsesfasen
- Du har gerne projekterfaring inden for den farmaceutiske industri
- Du er konstruktiv og løsningsorienteret
- Du søger hele tiden den nyeste viden inden for dit felt.
Dine primære arbejdsopgaver
- Udarbejde journaler (P/B), plan for sikkerhed og sundhed, sikkerhedsinstruktioner m.m.
- Udføre sikkerhedsledelse på byggepladserne (sikkerhedskoordinering, runderinger og rapportering)
- Give sikkerhedsinstruktioner
- Anmeldelse af byggeri til arbejdstilsynet
- Rådgivning inden for indhentning af tilladelser, bl.a. GMO, spildevand mv.
Vi tilbyder
- Mange spændende og udfordrende projekter
- Et stærkt fagligt netværk med engagerede og kompetente kollegaer
- En kultur, hvor trivsel, samarbejde og arbejdsforhold prioriteres højt
- Et dynamisk og inspirerende miljø med rig mulighed for personlig udvikling
- En arbejdsplads hvor ”frihed under ansvar” er en kerneværdi
- Gode karrieremuligheder som understøttes af interne uddannelsesforløb i Akademi, hvor vi underviser i ledelse, projektstyring, BIM, og andre faglige områder
- Attraktive medarbejderforhold med bl.a. sundhedsforsikring, medarbejderbonus, frokostordning, aktive personaleklubber, sports- og kulturarrangementer, studie- og skiture samt en attraktiv lønpakke.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Artelia A/S, Buddingevej 272, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://arteliagroup.dk/stilling.php?jobid=152142&linkref=115110&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5852124