Erfaren afdelingsleder – Stærkstrøm, højspænding og automation

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du lede og udvikle vores el- og automationsområde inden for energi- og industri? Er du en faglig sværvægter med sans for udvikling? Så er du måske vores nye afdelingsleder for Energi & Industris El-afdeling i København.

Du kommer til at stå i spidsen for en el-afdeling i en af Danmarks førende rådgivende ingeniørvirksomheder. I afdelingen løser vi mange forskellige opgaver inden for energisektoren og industrien – og bidrager herigennem til Danmarks grønne omstilling.

Vores kunder spænder lige fra energiproduktion og -distribution til industrikunder inden for let og tung produktion samt lufthavne.

Afdelingens kompetencer ligger hovedsageligt inden for højspænding, stærkstrøm, automation og SRO & instrumentering. Det er fagområder i vækst, som vi ønsker at udvikle yderligere over de kommende år. Vores hverdag er karakteriseret ved høj faglighed, arbejdsglæde og en stærk samarbejdsånd.

Som afdelingsleder indgår du i vores ledelsesteam i Division Energi & Industri og vil derigennem også være med til at udvikle den samlede strategi for el-området.

I Artelia er fagligheden og ambitionsniveauet i top. Vi arbejder i et kollegialt miljø med gensidig respekt og en uformel omgangstone. Vi har valgt en åben og involverende kultur, hvor medarbejderne har en høj grad af indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde. Vores flade organisation giver korte beslutningsveje og handlekraftige ledere, der er i stand til at beslutte hurtigt og planlægge arbejdet effektivt.

Du får mulighed for at sætte dit eget præg på stillingen og dine ansvarsområder med opbakning og tillid.

Det er nemt at komme hertil
Du får din daglige gang på vores kontor i Buddinge. Vi bor tæt på Ringvejen og Buddinge Station, hvorfra der går både S-tog og busser. I 2025 vil Hovedstadens Letbane også have en station ved Artelias domicil. Der er parkeringshus med gratis parkering og aflåst cykelkælder.

Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Forretningschef Jesper Suhr på tlf. 2968 7174 eller Divisionschef Simon Steinbo på tlf. 2540 0054.

Sådan starter du din nye karriere
Klik på ’Søg job her’, udfyld formularen med relevante data og fortæl os, hvorfor du er den rette kandidat til stillingen. Ansøgningsfristen er den 1. september, men vi afholder samtaler løbende.

Vi ser frem til at høre fra dig!


Din profil

For at få succes i stillingen, forventer vi, at du har:

  • en uddannelse som stærkstrømsingeniør eller lignende relevant uddannelse
  • stor teknisk indsigt og erfaring indenfor fagområdet
  • erfaring med projekt- og programledelse
  • erfaring fra tilsvarende job eller erfaring i at lede medarbejdere
  • overblik og gode samarbejdsevner
  • en løsningsorienteret tilgang til opgaverne
  • en udviklingsorienteret tilgang til ledelse
  • humoristisk sans og et imødekommende væsen.


Dine primære arbjedsopgaver
Dine arbejdsopgaver vil være varierende, men du skal primært

  • lede og fordele arbejdsopgaverne i afdelingen
  • udvikle og vækste afdelingens kompetencer og forretningsområdet
  • være sparringspartner for dine kollegaer med stærke kompetencer indenfor dit fag
  • bidrage til markedsføring og tilbudsgivning
  • deltage aktivt i udviklingen af forretningsområderne Energi & Industri
  • indgå i tværgående samarbejde.


Vi tilbyder

  • Mange spændende og udfordrende projekter
  • Et stærkt fagligt netværk med engagerede og kompetente kollegaer
  • En kultur, hvor trivsel, samarbejde og arbejdsforhold prioriteres højt
  • Et dynamisk og inspirerende miljø med rig mulighed for personlig udvikling
  • En arbejdsplads hvor ”frihed under ansvar” er en kerneværdi
  • Gode karrieremuligheder som understøttes af interne uddannelsesforløb i Akademi, hvor vi underviser i ledelse, projektstyring, BIM, og andre faglige områder
  • Attraktive medarbejderforhold med bl.a. sundhedsforsikring, medarbejderbonus, frokostordning, aktive personaleklubber, sports- og kulturarrangementer, studie- og skiture samt en attraktiv lønpakke.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Artelia A/S, Buddingevej 272, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://arteliagroup.dk/stilling.php?jobid=155397&linkref=121224&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5873611

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet