BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Vi søger en uddannet pædagog til vores indskoling og vores SFO. Vi glæder os til at finde lige dig, der har lyst til en indholdsrig og glad hverdag sammen med vores dejlige elever og gode kollegaer.
Vores skolepædagoger i indskolingen har både timer i undervisningen sammen med lærerne og kan have understøttende undervisning alene. En stor del af timerne ligger i SFOén, men du vil også få timer i en eller flere klasser i undervisningen, så du er med til at sikre den gode sammenhængende dag for eleverne, og så du sammen med lærerne skaber de gode læringssituationer for alle børn.
I SFOén arbejder vi på at lave et godt og varieret udbud af aktiviteter med det mål for øje, at alle børn får en indholdsrig og tryg eftermiddag sammen med deres kammerater og med de voksne. Der er 6 andre faste pædagoger i SFOén og herudover 1 medhjælper, og I planlægger sammen den gode dag for eleverne med aktiviteter både udendørs og indendørs. Vi har krea-områder, spilleområder og en dejlig legeplads. Endvidere benytter SFOén gymnastiksale og skolens baner, så der kan være leg og bevægelse.
For at sikre tid og mulighed for det gode samarbejde deltager du både i personalemødet sammen med de andre omkring SFO og SFK, men du deltager også i årgangsteamet omkring den indskolingsklasse, du bliver knyttet til.
Kan du se dig selv ind i noget af det ovenstående, så kontakt os rigtig gerne for en snak eller et besøg - og send så din ansøgning hurtigst muligt.
Din profil
Du er uddannet pædagog – nyuddannet eller erfaren – og du synes at kombinationen af skole og fritid er spændende. Du har lyst til at indgå i skoletiden, og sammen med kollegaerne i SFOén har du lyst til at skabe den gode trygge ramme for eftermiddagene.
Du kan bidrage med gode ideer til aktiviteter, og du er en teamplayer. Du er loyal overfor jeres fælles beslutninger i teamet og personalegruppen, men du tør også sige din mening, og du gør en indsats for, at tingene sker. Du er klar til at give et ekstra nap, når det er påkrævet, og så møder du ellers elever, forældre og kollegaer med åbent sind og godt humør.
Du har selv mulighed for at præge din hverdag – så er du til musik eller dragebygning, teater eller udeliv så kan vi bruge din særlige interesse og viden.
I forhold til eleverne er du nysgerrig på den enkelte, optaget af din relation og din indvirkning, og så har du blik for fællesskabet. Vi vægter, at alle elever føler sig velkomne hver dag og at de ser sig selv som en væsentlig brik i det store fællesskab.
Derfor skal du vælge os
Skovlyskolen er en velfungerende og totalt nyrenoveret skole, med et godt fagligt miljø og energiske, nysgerrige og deltagende børn, engagerede forældre og kompetente medarbejdere.
Indskolingsklasserne og vores SFO ligger i samme område, og der er gode muligheder for mange forskellige aktiviteter. Legepladsen er lige uden for døren, og vi udnytter udeområdet aktivt.
Vi arbejder i årgangsteam, og pædagogerne og lærerne samarbejder omkring eleverne. Alle pædagoger har timer i klasserne, og det skaber den gode sammenhæng med eftermiddagstimerne i SFO og SFK.
Vi ligger i naturskønne omgivelser lige op ad Rude Skov og Oksemosen. Der er lys og luft og masser af muligheder for udeskole og udeleg. Skolen har netop fået lavet helt nye udearealer med masser af plads til bevægelse, læring og leg.
Vi er udviklingsorienterede og arbejder i lærende fællesskaber med udvikling af både skolen - men også af dig - så vi hver dag skaber en skole, der er givende for både elever og medarbejdere.
Vi har mange gode traditioner på skolen. Vi understøtter fællesskabet og mødes på tværs, og så er vi ambassadørskole for Red Barnet, hvilket vi viser, når vi løber venskabsløb og fejrer Børnerettighedsdagen.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til vores fantastiske skole.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er i udgangspunktet fuld tid, men dette kan forhandles. Ansættelsesbetingelser i overensstemmelse med gældende overenskomst.
Du er meget velkommen til at booke et besøg for at se skolen.
Om os
Skovlyskolen er en skole med både en almen- og en specialafdeling, og vi er optagede af at se os selv som en skole, hvor vi kan lære af hinanden og bidrage til et fælles elevfællesskab og kollegaskab. Vi har to spor i almenafdelingen, og denne er opdelt i to afdelinger, der skiller mellem 5. og 6. klasse. Langt de fleste lærere har kun timer i den ene afdeling.
I specialafdelingen har vi ca. 80 elever i to forskellige spor - C-sporet og E-sporet.
Alle elever på skolen er en del af det fælles SFO- og klubtilbud.
Vi er en del af et ambitiøst udviklingsprojekt i Rudersdal kommune, hvor vi arbejder med professionelle læringsfællesskaber, tydelige og synlige mål, elevinvolvering og feedback til medarbejdere og elever.
Vi anvender iPad i undervisningen, hvilket du naturligvis også får stillet til rådighed. Endvidere har alle lærere og pædagoger med undervisningsopgaver en Macbook som eget arbejdsredskab. I alle lokaler er der Apple-TV, og vi søger at integrere IT som en helt naturlig del af undervisningen.
Vi ligger naturskønt, og vi glæder os over når undervisningen kan være udendørs - enten på vores egne dejlige udeområder eller i lokalområdet, der byder på skov og sø.
Der er gode muligheder for offentlig transport til skolen, da der går en bus fra Holte station lige til skolens hovedindgang.
Ansøgning, samtale og kontakt
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor senest d. 2. december.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Karin Grüttner på tlf. 72683175 eller på kgrut@rudersdal.dk eller afdelingsleder for Afdeling 1 samt SFO og SFK Camilla Ritzau på tlf. 72683179.
Samtaler: afholdes tirsdag d. 5.12. om eftermiddagen
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5941901