Driftsteknikere til PET

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Søborg, Politiets Efterretningstjeneste

Selvstændig og proaktiv medarbejder med høj arbejdsmoral søges!

Vil du bruge dine kompetencer, hvor de gør en forskel? Kan du se dig selv være med til at beskytte Danmark mod udefrakommende trusler og værne om nationens sikkerhed? Og vil du være med til at komplementere et stærkt team? Så er du måske vores nye Driftstekniker!


Vi tilbyder en central rolle som driftstekniker, hvor du bliver en vigtig brik i vores igangværende proces med at bygge videre på en nyere organisation, som kan leve op til de høje krav, der stilles til os. Det er derfor afgørende, at du har en professionel og serviceminded fremtoning i overensstemmelse med det, som forventes af en moderne sikkerheds- og efterretningstjeneste.

Vi tilbyder dig en række spændende opgaver, hvor du bidrager med dine kompetencer indenfor bl.a. teknisk drift af ventilation (HVAC), køling, CTS, ajourføring af D&V planer, dokumentation med mere. Du er organisatorisk placeret i vores projektkontor.

Endelig tilbyder vi et fællesskab med mange forskellige fagligheder, som hver dag arbejder for at sikre Danmarks og Rigsfællesskabets sikkerhed. Du får en masse dygtige kollegaer, der vil se frem til at samarbejde med dig og skubbe til din udvikling, ligesom de forventer, at du gør det samme ved dem. I PET investerer vi i at udvikle og dygtiggøre vores ledere og medarbejdere.

Dit arbejdssted bliver Klausdalsbrovej 1 i Søborg, tæt på offentlig transport. Vi har eget fitnesscenter og en aktiv personaleforening. Vi har ydermere flextid, betalt frokostpause og et godt fokus på work-life-balance.

Om dig

Som person er du nysgerrig, arbejdsom, proaktiv og indstillet på mange forskelligartede opgaver – også udenfor fagområdet. Du er omstillingsparat og fleksibel af natur, hvilket betyder, at du hurtigt og effektivt kan skifte mellem opgaver, når prioriteringer ændrer sig.
Som person er du god til at kommunikere på alle niveauer, og du trives i et tillidsbaseret samarbejde, hvor vidensdelingen er i højsædet. Du er sikkerhedsbevidst og har lyst til at lære i en anderledes organisation.
Ydermere skal du endvidere bl.a.;
• have en proaktiv tilgang til opgaverne i tæt dialog med interessenterne
i de projekter, som du er involveret i
• Føre tilsyn og opfølgning på anlægsprojekter under udførsel og i drift
medvirke ved valg, installation og ibrugtagning af nye anlæg m.m.-
også ift. muligheder på det klimavenlige område, således at PET i
øget grad medvirker til at spare på både CO2 og de økonomiske
midler
• have flair for IT (Office pakken, CTS m.m.)
• kunne begå dig på alle niveauer og være yderst serviceminded
• være indstillet på at yde assistance til andre teams i Facility, når der er
behov herfor, herunder bl.a. være behjælpelig med flytninger,
vinterbekæmpelse m.m.
• have en god fysik, da arbejdet til tider kan være fysisk krævende.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med;
• drift og vedligehold af pumpe og blandingssløjfer
• lovpligtig drift og vedligehold af brandtekniske anlæg
• teknisk engelsk i skrift og tale

Det er endvidere en fordel, hvis du har en uddannelse som elektriker eller lignende.

Vi byder din dedikation, din idérigdom og dine gode samarbejdsevner velkommen. Du skal også bruge din gode dømmekraft til at træffe de rette valg og være robust, når vilkårene omkring dig ændres. PET er en aktiv del af samfundet, hvorfor din nysgerrighed på omverdenen og nye opgaver er gode forudsætninger for at lykkes. Fastholder du samtidig en positiv tilgang, ser muligheder og hurtigt gennemskuer nyt, så falder du helt sikkert godt til.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsesstart pr. 1. august 2023

Dit arbejdssted bliver Politiets Efterretningstjeneste, Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den enhver tid gældende OAO-S fællesoverenskomst og organisationsaftale for Håndværkere og teknikere, organisationsaftale for Ejendomsservicemedarbejdere ved en række statsinstitutioner eller anden relevant overenskomst.

Et ansættelsesforhold i PET behandles med fortrolighed, hvilket ansøger skal være opmærksom på i forbindelse med ansøgnings- og ansættelsesprocessen. Det betyder, at ligesom vi ikke fortæller nogen, at du har søgt en stilling hos os, bedes du tilsvarende ikke dele denne oplysning med nogen.

Kontakt og ansøgning

Inden du søger stillingen, kan du læse mere om jobbet i den uddybende stillings- og kapabilitetsbeskrivelse her.

Du er velkommen til at kontakte os på mail HR-Ekstern@pet.dk for yderligere information eller spørgsmål.

Du kan finde mere information om PET på vores hjemmeside www.pet.dk og politiet generelt på www.jobipolitiet.dk.

Vi forventer at påbegynde samtaler i uge 23.

Når du søger en stilling hos politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem.

Søger du flere stillinger, skal du lægge en ansøgning og et cv ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger.

Alle interesserede uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist: 26. maj 2023 

Som Danmarks efterretnings- og sikkerhedstjeneste er det PET’s opgave at forebygge, efterforske og modvirke trusler mod friheden, demokratiet og sikkerheden i det danske samfund. Det gælder såvel trusler i Danmark som trusler, der er rettet mod Rigsfællesskabet eller mod danskere og danske interesser i udlandet. Vi arbejder for dig – vil du arbejde for os?

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Politiets Efterretningstjeneste, Klausdalsbrovej, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://politi.dk/job-i-politiet/ledige-stillinger/rp10765

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5837845

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet