Vil du arbejde i en kommune med høj faglighed og grønne ambitioner? Brænder du for byplanlægning, og har du blik for arkitektonisk og bymæssig kvalitet? Så kan du være med til at præge udviklingen i Rudersdal Kommune, da vi i Byplan søger en ny byplanlægger.
Om jobbet
Du vil blive ansvarlig for en række lokalplaner - både i form af projektlokalplaner og større områdelokalplaner. Borgerdialog er en naturlig del af arbejdet med lokalplaner, da borgerne kender deres område bedst. Vi arbejder hele tiden med at forbedre dialogen med borgerne, og vi er nysgerrige på nye tilgange. Du vil også skulle indgå i planteamets myndighedsopgaver, herunder for eksempel landzoneadministration, håndhævelsessager samt besvarelse af forespørgsler.
Din profil
I Byplan ønsker vi en nysgerrig og fagligt engageret kollega med gode samarbejdsevner. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra lignende stillinger, men det er ikke et krav. Vi forventer at du:
- Er en holdspiller, der bidrager til den gode stemning på arbejdspladsen.
- Er begejstret for byplanlægning og ønsker at bidrage til kvalitet i det byggede og landskabelige miljø sammen med resten af Byplan.
- Drives af at afholde borgermøder, gennemføre borger- og interessentdialoger og tilrettelægge kommunikationsprocesser.
- Har erfaring eller mod på at udarbejde lokalplaner, kommuneplantillæg og miljøvurderinger.
- Har digital forståelse og interesse for at anvende digitale muligheder, herunder udarbejdelse af kort og præsentationer.
- Forstår vigtigheden af et nært samarbejde med andre af forvaltningens områder.
- Kan arbejde i en politisk styret organisation.
- Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund.
Derfor skal du vælge os
I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Om os
By og Miljø i Rudersdal Kommune er pr. 1 januar 2025 organiseret i tre områder Trafik- og Landskab, Natur, Klima og Miljø samt Byplan. Byplan er organiseret i tre teams bestående af team Byggeri og Arkitektur, team Plan og Projekt og Byplansekretariatet. I Byplan er vi ca. 31 kollegaer, der primært arbejder med byggesagsbehandling og planlægning samt administrative opgaver forbundet med sagsbehandlingen. Vi har en stærk kultur ift. faglig sparring, som bidrager til stor faglig stolthed.
Team Plan og Projekt arbejder med udvikling af visionsplaner, planstrategi, kommuneplan, lokalplaner og administration af planloven samt indgår i arbejdsgrupper på tværs af organisationen. Endvidere arbejder vi med landzoneadministration, bygge- og beskyttelseslinjer og fredninger mv.
Arbejdspladsen er placeret på rådhuset i Holte, og vi foretrækker at være tilstede fysisk på arbejdspladsen, men der er også mulighed for enkelte, ugentlige hjemmearbejdsdage. Nøgleordene hos os er samarbejde og fællesskab, et højt fagligt niveau, gode kolleger, tillid og fleksibilitet.
Ansøgning, samtale og kontakt
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor. Ansøgningsfristen er den 19. februar kl. 9.00
Samtaler: Vi forventer, at afholde ansættelsessamtaler og en eventuel anden samtale den 24. februar 2025.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-02-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/2aea3cce-1e85-4347-85f9-a9e6d3b35282