Bliv lønkonsulent i Rudersdal Kommune og rådgiv ledere om lønadministration og overenskomster i et stærkt fagligt fællesskab

dato

Har du erfaring som løn- eller personalekonsulent, og motiveres du med at rådgive og støtte ledere i spørgsmål om bl.a. løn og ansættelse? Kan du se dig selv som en del af et stærkt fagligt og socialt team, hvor vi lykkes i fællesskab?

Så er det dig vi søger!

Om jobbet

Lønfunktionen består af 16 engagerede medarbejdere og er en del af stabsområdet Koncernøkonomi med ca. 90 medarbejdere. Stillingen er en partnerrolle ud mod forretningen, hvor du vil have selvstændigt ansvar for en række områder. Her har du tæt kontakt og dialog med områdets ledere. Derudover vil du have et tæt samarbejde og løbende sparring med de tre øvrige lønteams.

Der er for nylig gennemført en organisationsændring med fokus på at skabe stærke faglige fællesskaber omkring kommunens administrative opgaver, hvor vores understøttende partnerrolle er meget vigtig. Ud over Lønfunktionen, omfatter Koncernøkonomi også Økonomistyring og Analyse, Finans og Regnskab og Indkøb, som vi samarbejder med, ligesom vi har mange samarbejdsflader til personalejura.

Vi arbejder løbende på at udvikle og digitalisere lønadministrationen, for at skabe bedre processer og compliance. For nylig har vi udarbejdet en revolutionerende lønstrategi, som skal implementeres bredt i organisationen. Strategien omfatter både styringsmæssig adfærd og konkrete værktøjer, der skal understøtte lederne i diverse lønspørgsmål. Vi er samtidig ved at kortlægge tværgående opgaver og arbejdsgange i lønfunktionen, hvilket du vil blive en del af.

Du vil bl.a. komme til at arbejde med:

  • Lønadministration fra A til Z, på en række områder
  • Fortolkning og rådgivning af overenskomster og aftaler
  • Formulering og ajourføring af skabeloner såsom ansættelsesbreve mv.
  • Ad hoc projekter inden for Koncernøkonomi
  • Tværgående opgaver alt efter kompetencer. F.eks. arbejdsskader, løncontrolling, løbende vedligeholdelse af Intranettet mm.

Vi forestiller os, at du:

  • Kan arbejde systematisk
  • Har erfaring som lønkonsulent eller personalekonsulent, evt. fra en kommune
  • Har en relevant uddannelse, fx kontoruddannelse, kommunom el.lign.
  • Trives i rollen som ressourceperson inden for løn- og overenskomstspørgsmål og motiveres af både drift og udviklingsprojekter
  • Er serviceminded og god til at skabe relationer
  • Kan arbejde selvstændigt, men trives samtidig i teams
  • Sætter din viden og erfaring i spil, og vil bidrage til procesforbedringer og forandringer, som vi løbende arbejder med

Vi arbejder i KMD Opus Løn, KMD Opus Vagtplan og Karnov. Kendskab hertil er en fordel, men ikke et krav.

Derfor skal du søge stillingen

  • Du bliver en del af et stærkt kollegaskab med høj faglighed, trivsel og sammenhold
  • Du får et spændende driftsområde og mulighed for at gøre en positiv forskel og skabe værdi
  • Vi tilbyder fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde, så der er god balance mellem arbejde og fritid
  • Vi prioriterer faglig og personlig udvikling og tilbyder gode muligheder for dette
  • Rådhuset i Holte ligger tæt på tog og bus, og der er gode parkeringsmuligheder

I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor arbejder alle kommunens medarbejdere og ledere sammen for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgere, virksomheden og samfundet. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” her.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. januar 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter gældende overenskomst afhængig af dine kvalifikationer.

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger stillingen ved at klikke på knappen ”Søg stilling” nedenfor.

Ansøgningsfristen er den 25. november 2025. Samtaler afholdes løbende.

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte:

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/ee3b3480-47c8-406f-8e9e-c0892128a906

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet