Har du stor passion for ledelse af et fagkompetent dagtilbud og har du et naturligt drive i at lede en institution med et stærkt fokus på fællesskab, forældreinvolvering og stærke værdier? Så er det dig, vi søger som vores nye leder.
Som ny leder af Vængebo kan du se frem til en proces, hvor den nye vision for institutionen skal formes og ikke mindst udfoldes i praksis. Her vil du i samarbejde med bestyrelse og medarbejdere være ambitiøse på institutionens vegne, hvor du er den tydelige frontfigur der sætter retning.
Dine primære opgaver og ansvarsområder
Det vigtigste er selvfølgelig altid børnene og deres trivsel, udvikling og læring. Hertil ser vi en leder der er synlig, nærværende og bygger gode relationer til børn, forældre og medarbejdere. Derudover vil dine primære opgaver være:
- Udvikling af institutionen i tråd med vores værdier og skabe en klar vision for fremtiden
- Inspirere til innovation og være åben for nye ideer, der styrker det pædagogiske arbejde
- Stå i spidsen for et engageret team af tre yderst kompetente pædagoger og en dygtig medhjælper
- Fremme fællesskabet og sikre en respektfuld og positiv dialog med forældregruppen
- Varetage administrative opgaver relateret til løn, regnskab, budget, indskrivning, tilskud m.m.
Vores forventninger til dig
Dit visionære mindset, skal du formå at omsætte det til en tydelig strategisk plan, der sætter retning for institutionens udvikling.
Derfor er det vigtigt at din profil afspejler flg.
- Du er uddannet pædagog og har erfaring fra at arbejde med børn i dagtilbud
- Du kan træffe beslutninger med sikker hånd og samtidig lytte til andres input
- Du brænder for børns trivsel og har en naturlig empati og nærvær
- Du har en åben og samarbejdende lederstil
- Du kommunikerer tydeligt og skaber tryghed og tillid blandt medarbejdere, forældre og børn
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du...
- Har ledererfaring, gerne fra en lignende institution
- Har erfaring med personaleledelse og budgetansvar
- Kender til lovgivning og rammer for private institutioner
- Har arbejdet med udviklingsprojekter og implementering af nye initiativer
Hvad kan du forvente af os
Vængebo Private Børnehus er en velfungerende institution med engagerede forældre og medarbejdere. Du kan derfor se frem til en arbejdsplads, hvor nærvær og fællesskab er bærende elementer. Normeringen er god, og der er tid og mulighed for at skabe trygge og udviklende rammer for børnene. Rent praktisk kan du også forvente god støtte, bl.a. ift. nedenstående.
- Støtte fra en aktiv og dedikeret bestyrelse
- Oplæring i systemer og fast rådgivning fra vores medlemsorganisation Børneringen
- Du kan indgå i ledernetværk, mødeaktivitet, kurser og konferencer gennem Børneringen
Læs mere om Børneringen her https://www.borneringen.dk/
Om Vængebo Private Børnehus
Vængebo Private Børnehus er en selvejende institution godkendt til privat drift, der er kendetegnet ved et stærkt fællesskab og en demokratisk tilgang. Vi er en lille, hyggelig og intim institution med skønne udefaciliteter, hvor nærvær og tryghed er i fokus for både børn, forældre og medarbejdere. Desuden har vi en meget god normering, som sikrer tid og omsorg for det enkelte barn. Vores børnegruppe består af 20 børnehavebørn og 4 vuggestuebørn.
Læs mere om Vængebo Private Børnehus her https://vaengebo.dk/
Tiltrædelse
Stillingen ønskes besat med tiltrædelse den 1. maj 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst.
Der indhentes straffe -og børneattest ved ansættelse.
Ansøgningsfrist
Søndag d. 9. marts 2025
1. runde samtaler er tirsdag d. 11. marts 2025
2. runde samtaler er tirsdag d. 18. marts 2025
Samtaler afholdes i Børneringen på deres kontor i Valby.
Høffdingsvej 36, 5. sal, 2500 Valby.
Kontakt
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Casper Lund Junge på 30 93 49 31.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=ea849807)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Vængebo Private Børnehus, Rudersdalsvej, 2840 Holte
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-03-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/2d585c0d-d66a-4700-b99a-9dfea820cbd2