Bliv kirkegårdsgartner i Rudersdal Kommune og vær med til at skabe smukke omgivelser

dato

Har du lyst til at være med til at sikre, at Rudersdal fortsat er en smuk og ren kommune at bo og færdes i, så har du nu muligheden for at blive vores kommende medarbejder.

Om jobbet

Rudersdal Kirkegårde er en del af Rudersdal Kommunes Park og Vej afdeling. Rudersdal Kirkegårde består af 5 kirkegårde; Søllerød Kirkegård, Vedbæk Kirkegård, Birkerød Kirkegård, Assistens/Søholm Kirkegård og Høsterkøb Kirkegård. Dine arbejdsopgaver vil variere mellem grønne vedligeholdelsesopgaver samt grandækning. Herudover vil dine opgaver også indebære kontakt med pårørende, modtagelse af kister, urnenedsættelser og begravelser.

Din profil

Du er gerne uddannet gartner og har en bred faglig viden inden for grøn vedligeholdelse. Maskinkendskab vil være at foretrække.

Det er vigtigt, at du som person er positiv, engageret og har gode samarbejdsevner. Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og både kan og vil tage et ansvar for arbejdspladsen.

Du har IT kundskaber på et rimeligt niveau, da vi bruger flere IT-værktøjer i dagligdagen.

Du er omstillingsparat og har en god fysik.

Derfor skal du vælge os

Rudersdal Kommune er kendetegnet ved at være en dynamisk, udviklende og visionær arbejdsplads.

Vi værdsætter og værner om et godt arbejdsmiljø, og du vil få dygtige, hjælpsomme og engagerede kollegaer.

I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER

Ansættelsesvilkår

Vi søger en medarbejder til en fast stilling, 37 timer ugentligt med start pr. 1. marts eller snarest muligt. Arbejdsstedet kan være på alle fem kirkegårde, men du vil blive tilknyttet en af kirkegårdene som dit primære arbejdssted.

Der forekommer lørdagsarbejde, og du skal til enhver tid have gyldigt kørekort B.

Om os

I Park og Vej udfører vi blandt andet ren- og vedligeholdelse af kommunens veje, parker, kirkegårde og øvrige grønne områder. Desuden udfører vi forskellige serviceopgaver for resten af Rudersdal Kommune.

Vi er for øjeblikket ca. 90 engagerede medarbejdere.

Vi er organiseret i selvstyrende teams med både faglærte og ufaglærte kolleger.

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Samtaler: Afholdes løbende

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-02-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/cf3f523d-040e-4590-b8ce-b0eb8c9b9449

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet