Frontfigur søges til take away-konceptet Den Hvide Elefant – timeløn 250 kr.
Den Hvide Elefant i Holte (2840) er et veletableret take away-koncept, og vi søger nu en stabil, ansvarsbevidst og engageret frontfigur, der kan aflaste os i den daglige drift.
Virksomheden drives af to brødre på 33 og 34 år, som siden 2015 har opbygget og udviklet Den Hvide Elefant. Konceptet er resultatet af mere end ti års erfaring, dedikation og passion for kvalitet – og udgør i dag vores livsværk.
I køkkenet arbejder et stærkt og sammentømret team bestående af fire thailandske kokke samt fire kokkeassistenter og medhjælpere. Fronten varetages i dag udelukkende af os selv. Da vi begge er blevet fædre, søger vi nu den rette person, som kan tage ansvar, skabe overblik og sikre en stabil hverdag i forretningen.
Om stillingen
Som frontfigur bliver du butikkens ansigt udadtil og får en central rolle i den daglige drift. Dine primære opgaver vil være:
Betjening og modtagelse af kunder
Håndtering af telefon- og onlinebestillinger
Sikring af struktur, flow og overblik i fronten
Tæt og koordineret samarbejde med køkkenet
Arbejdstid:
Mandag til torsdag kl. 16.00–21.00
Vi søger dig, der:
Er mellem 23 og 40 år
Taler og forstår danak
Er stabil, moden og ansvarsbevidst
Trives i et travlt take away-miljø
Har lyst til at arbejde i et gennemprøvet og veletableret koncept
Skaber tryghed for både ejere og kollegaer
Har naturligt drive og tager ejerskab
Vi tilbyder:
Fast timeløn på 250 kr.
Faste og overskuelige arbejdstider
Et arbejdsmiljø med klare værdier, ordentlighed og gensidig respekt
Mulighed for at blive en nøgleperson i et passioneret familieforetagende
Vi går ikke på kompromis med vores koncept – og heller ikke med de mennesker, vi arbejder sammen med. Timelønnen afspejler den tillid og det ansvar, vi lægger i rollen.
Ansøgning
Send din ansøgning på mail til info@denhvideelefant.dk.
Fortæl gerne lidt om dig selv og din motivation. CV er velkomment, men ikke afgørende.
Opstart efter aftale.
Vi ser frem til at høre fra dig og byde dig velkommen hos Den Hvide Elefant – take away med kvalitet og hjerte.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
aftenarbejde
-Arbejdsgiver:
Nikola Aps, Øverødvej, 2840 Holte
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-03-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/248b129b-2d05-4664-b475-130482080625