Vi er stolte af at arbejde med mennesker – og vi er gode til det. Vil du være en del af et team, hvor vi lykkes i fællesskab? Så glæder vi os til at møde dig.
Søg stillingen i dag – eller ring og aftal et besøg hos os.
Om jobbetHos os bliver du en vigtig del af et stærkt fællesskab, hvor omsorg og kvalitet går hånd i hånd. Du får et meningsfuldt og livsbekræftende arbejde, hvor vores fokus er at levere helhedspleje af høj faglig kvalitet med udgangspunkt i den enkelte borgers behov og ønsker.
Det tilbyder vi:
- Et introduktionsprogram med afsæt i dine kompetencer
- En arbejdsplads med høj faglighed, sparring og mulighed for faglig udvikling
Dine primære opgaver:
- At varetage omsorgs- og plejeopgaver hos vores borgere, det er hjælp til personlig pleje; bad, påklædning, toiletbesøg, mundpleje, hudpleje med mere.
- At varetage praktisk hjælp hos vores borgere, det er hjælp til madlavning, rengøring, indkøb, tøjvask, oprydning, ledsagelse ved aktiviteter med mere.
- Observation af ændringer i borgerens helbred og trivsel og rapportering videre til teamet
- Medicindispensering og medicinadministration
- At sikre kvalitet, kontinuitet og faglighed i borgerens forløb.
- Bidrage til rehabiliterende indsatser og støtte borgeren i at bevare eller genvinde funktionsevne
- Vi arbejder udfra borgerens døgnrytmeplan og dokumenterer i Nexus.
Dit arbejde tager afsæt i ældreloven, sundhedsloven og serviceloven, hvor respekt, faglighed og selvbestemmelse står centralt.
Om digDu er uddannet social- og sundhedshjælper, sygehjælper, hjemmehjælper eller plejehjemsassistent, og du har interesse for pleje af borgere i eget hjem og vægter en nærværende og professionel tilgang til borgerne.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Tager ansvar, bevarer overblikket og har gode samarbejdsevner
- Har en anerkendende tilgang til både borgere, pårørende og kolleger
- Kan arbejde rehabiliterende, personcentreret og målrettet
- Kan træffe selvstændige faglige beslutninger
- Trives i en dynamisk hverdag og har forståelse for det tværfaglige samarbejde
- Bidrager til god stemning og et godt arbejdsmiljø
- Behersker dansk i skrift og tale på et niveau, der gør det muligt at dokumentere og kommunikere klart
- Har kørekort
Vi er for nylig flyttet i dejlige nye lyse lokaler, med god plads til os alle både i køkkenet, i vores frokostlokale og på vores kontorer, hvor vi både har teamlokaler og stillerum til dokumentation.
I Øresund er vi 6 små dagvagtteams, 2 aftenvagtteams, et rengøringsteam og et planlægningsteam. Du får en fast rute, som du kører i en af vores elbiler. Vores dagvagt er i tidsrummet 7:30 – 15:30, vi har gode kørelister og ordentlig visiteret tid til borgeren.
Vi lægger vægt på et godt arbejdsfællesskab, hvor vi både sparrer og har det godt med hinanden. Du vil typisk møde ind sammen med dine kollegaer hver morgen og orientere dig i dagen, inden du kører ud. Hver dag mødes vi til frokost i teamet og spiser sammen. En gang om ugen mødes vi til tværfagligt møde og to gange om ugen til triage.
Det er nemt at komme til distrikt Øresund; der er gratis parkering, og der er gode forbindelser til offentlig transport.
Om Rudersdal KommuneNår du ansættes i hjemmeplejen distrikt Øresund, bliver du en del af Rudersdal Kommune. I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER
Læs mere om Rudersdal Kommune som arbejdsplads, herunder massageordning, den årlige fælles kom sammen SMUT og meget mere her HER
AnsættelsesvilkårAnsættelse er efter gældende overenskomst med start den 1. juni/1. juli eller snarest muligt.
Stillingen er som udgangspunkt på fuldtid men nærmere fordeling af vagter tilrettelægges, når den rigtige ansøger er fundet.
Ansættelse i Hjemmeplejen er betinget af tilfredsstillende offentlig straffeattest og reference.
Ansøgning, samtale og kontakt
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
Vi forventer at holde samtaler løbende.
Har du spørgsmål eller vil du aftale et besøg? Så kontakt Ulla Birkelyng tlf.: 72685215
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/41e8e219-b7e4-4b85-817c-a913511b6103