Børnehuset Møllevangen søger pædagog, pædagogisk assistent eller medarbejder med lyst til uddannelse inden for faget til børnehaven 30-37 timer om ugen Om jobbet
Børnehaven ansætter den 4. voksne på den ene stue - er det dig?
Område Birkehaven ligger i det centrale Birkerød og omfatter 8 daginstitutioner. I området prioriteres mulighed for uddannelse og læring for personalet højt.
Vores hus ligger i Birkerød by, tæt ved offentlig transport, kulturelle faciliteter, park, små søer og nær ved skoven. Vores hus er renoveret i 2022 og rummer 2 vuggestuegrupper på i alt 22 børn samt 2 børnehavegrupper med plads til hver 22 børnehavebørn. Vi rummer også 2 ressourcepladser for børn med særlige behov – og derfor bygger hele huset på et nest-inspireret fundament.
Personalet består af lige dele mænd og kvinder og flere etniciteter. Vores familier har for halvdelens vedkommende en anden baggrund end dansk og det betyder, at vi har et stadigt fokus på sprog i det pædagogiske arbejde.
Renoveringen har givet os fine fysiske rammer og muligheden for at implementere ergonomiske overvejelser i arbejdsgangene. Det har også betydet en lidt mindre legeplads og derfor prioriterer vi ture ud af huset højt.
Aktiviteterne planlægges i hele huset ud fra et årshjul, hvori de styrkede læreplaner er indtænkt. Inden for disse rammer er der stort råderum for de enkelte stuer til at planlægge så netop deres børnegruppe får mest muligt ud af det. Vores fælles mantra er ”prøv det af – og så evaluerer vi”.
Vores fundament er et anerkendende menneske- og børnesyn, hvor børneperspektivet spiller en afgørende rolle. Vi arbejder ud fra, at alle børn gør det bedste de kan. Ledelsen er funderet på tillid og en høj grad af selvbestemmelse og ansvar for den fælles praksis inden for de givne rammer.
Vi er et godt match hvis:
Du er en medarbejder
- Med faglig baggrund – eller flair og lyst til at lære
- Der accepterer indimellem at skulle kommunikere på engelsk
- Der på sigt vil uddanne dig til pædagog
- Der tør være anerkendende og tydelig, og guide børnene mod gode løsninger
- Der kan gå foran, ved siden af og bagved børnene og guide efter børnenes behov
- Med lyst til at indgå i et team med 14 kolleger, på tværs af børnehuset
- Med lyst og evne for at samarbejde om planlægning og udførelse af aktiviteterne
- Med gode kundskaber for at udtrykke sig både på skrift og i tale
- Med en god portion humoristisk sans
Hvis du kan se dig selv i ovenstående korte beskrivelse og har mod på et lille hus med 66 børn og 14 voksne så er det nu! Kom gerne på besøg – det er bedst at ringe og lave en aftale først. Ring på 46113740 og spørg efter Tenna.
Uddannelse er en selvfølge - ikke et godeVi prioriterer at kompetenceudvikle alle vores pædagoger og pædagogmedhjælpere. Det vil sige, at du som ansat hos os kan se frem til et skræddersyet forløb, der er tilrettelagt af Københavns Professionshøjskole, hvor du rustes til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan.
Du kan også se frem til at blive tilknyttet en studiegruppe mellem undervisningsgangene, hvor du møder kollegaer fra andre børnehuse i kommunen og knytter sammenhæng mellem uddannelsen og den dagligdag, du har i børnehuset.
https://www.rudersdal.dk/blivpaedagog
Vi arbejder med struktur og genkendelighed for alle børn, har fokus på samarbejdet på tværs af huset og at et godt arbejdsmiljø og et godt børnemiljø går hånd i hånd
Ansættelsesvilkår30 -37 timer - skriv gerne dit ønskede timetal i din ansøgning
Ansøgning og samtalerDu søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
Evt uddannelsesbeviser, evt. dokumentation for anciennitet eller andre relevante papirer uploades sammen med din ansøgning
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-10-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/0b49c373-a177-42a2-a718-b40218885248