Barselsvikariat til det psykosociale område

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet

Har du lyst til at arbejde i en spændende organisation med masser af faglig udvikling, og hvor der til stadighed kommer nye opgaver til – så har vi måske jobbet til dig. Overordnet omfatter arbejdet socialpædagogisk støtte i samarbejde med borgere med psykosociale vanskeligheder.

Ved Boligerne på Dronninggårds Allé arbejdes der i tværfaglige teams/cirkler. Den støtte, som tilbydes i boligerne, er recoveryorienteret psykosocial rehabilitering.

Du skal arbejde med udgangspunkt i at skabe muligheder for udvikling af borgerens personlige og sociale kompetencer. Du skal støtte borgerne i, at finde deres motivation for forandringer og tro på at kunne finde egne ressourcer og se mulighederne for at skabe sig et selvstændigt og meningsfuldt liv. Borgerne har forskellige psykosociale vanskeligheder, som eksempelvis kan omfatte stemmehøring, angst, depression, skizofreni m.v.

Din profil

Du skal have en social- eller sundhedsfaglig grunduddannelse fx socialpædagog, socialrådgiver, ergoterapeut, fysioterapeut, psykolog, social- og sundhedsassistent/sygeplejerske mv. Erfaring indenfor det psykosociale område vil være en fordel. Du har forståelse for, og indsigt i, psykiske vanskeligheders betydning for mennesker og en evne til at samarbejde indgående med opbygning af relationer og motivation.

Du er i besiddelse af personlig modenhed, ansvarsbevidsthed, psykisk robusthed, gåpåmod og humor og har et inkluderende og positiv livssyn. Du har gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt.

Derfor skal du vælge os

Center for Neuropædagogik og Psykosocial rehabilitering er en organisation, der er præget af høj faglighed, høj personaletrivsel og spændende udviklingstiltag.

Du bliver en del af en arbejdskultur som er præget af hjælpsomhed og fælles ansvar, hvor faglig udvikling, sparring og refleksion vægtes meget højt.

Du får høj grad af selvstændighed og ansvar samt gode muligheder for at udvikle dig selv og have indflydelse på dine omgivelser. Din hverdag bliver alsidig med mange personlige og faglige udfordringer. Du får engagerede og fagligt velfunderede kolleger, som har en uformel omgangstone og et godt og rummeligt arbejdsmiljø.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er et barselsvikariaet på 37 timer om ugen og med start den 1. marts 2024.

Der er skiftende arbejdstider mellem kl. 7.15 og 23.15 og weekendarbejde hver 3. weekend. Arbejdet ved Boligerne på Dronninggårds Allé er fleksibelt tilrettelagt og du har derfor indflydelse på din arbejdstid.

Ansættelse ved Boligerne på Dronninggårds Allé 24-26 er betinget af tilfredsstillende straffeattest. Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Om os

Boligerne Dronninggårds Allé 24-26 er en enhed under organisationen Center for Neuropædagogik og Psykosocial Rehabilitering, som hører under Social indsats i Rudersdal Kommune. VI varetager forskelligartede støtteopgaver for og med borgere med såvel psykosociale vanskeligheder som borgere på handicapområdet.

Boligerne Dronninggårds Allé 24 - 26 i Holte er et moderne byggeri og tilbud med 16 tværfagligt ansatte medarbejdere og en leder. Der er i alt 29 boliger. Boligerne er til borgere over 18 år, som har psykosociale vanskeligheder.

https://www.rudersdal.dk/indhold/boligerne-dronninggards-alle-24-26

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen ”Søg stillingen” nedenfor.

Samtaler forventes afholdt torsdag d. 18. Januar

Ansættelse er betinget af tilfredsstillende straffeattest og løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Tina Bruun Olsen

tbol@rudersdal.dk

Vicecenterchef

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5954663

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet