Indskolingspædagog søges til barselsvikariat
Dronninggårdklasserne er Rudersdal kommunes specialklasserække for normalbegavede elever med en diagnose inden for autismespektrummet. I Dronninggårdklasserne er 130 elever indskrevet fra 0.-9. årgang i afdelingen placeret i lokaler på Holte Skoles afdeling Rønnebærvej og Grünersvej.
Om dig
Som pædagog i Dronninggårdklasserne forventer vi, at du er ambitiøs på elevernes vegne. Vore elever skal have samme muligheder som alle andre børn, og derfor har vi brug for dig! Vi forventer, at du har mod på at gå grundigt og fagligt i dybden med opgaven og er i stand til tålmodigt og roligt at strukturere et læringsmiljø til gavn for vores elever. Du skal være en holdspiller og skal kunne samarbejde med forskellige faggrupper med forskellige vinkler på opgaveløsningen. Og du skal kunne holde mange bolde i luften uden at miste overblikket over, hvad den enkelte elev har udbytte af.
Vi har brug for en pædagog, der
- Ser sig selv i indskolingen
- Har mod på at arbejde struktureret og med blik for muligheder i stedet for begrænsninger
- Kan indgå i tæt samarbejde med afdelingen øvrige fagpersonale
- Er interesseret i at holde sig opdateret omkring specialpædagogiske indsatser omkring en bred række af felter, fx skolevægring, mentalisering, selvforståelse og lignende.
- Er rolig og smilende
Dronninggårdklasserne tilbyder
- En arbejdsplads i smukke omgivelser
- Et professionelt og humørfyldt arbejdsfællesskab
- En engageret forældregruppe
- Gode muligheder for faglig sparring fra dygtige pædagoger, lærere, medhjælpere og psykologer
- En selvstændig afdeling, der står på et nøje gennemarbejdet fundament
Skolens ledelse har et skarpt fokus på at være tæt på arbejdet med kerneydelsen omkring elevernes læring. Ambitionen er at understøtte et udviklingsorienteret arbejdsfællesskab hvor anerkendelse, relationsarbejde og højt fagligt niveau er nøgleord for medarbejderne.
Til at understøtte det daglige arbejde gør vi brug af digitale hjælpemidler og læringsplatforme. Rudersdal kommune er apple-kommune, hvorfor du vil få stillet en MacBook til rådighed for arbejdet.
Ansættelsesvilkår
Jobbet er på 35 timer pr. uge og med start snarest. Arbejdstiden vil ligge både formiddag i skoledelen og eftermiddag i SFO/klub. Der vil være ca. 3 klubaftener på et år og vi har åbent på skolefridage.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten.
Om os
Dronninggårdklasserne er kommunens specialrække for normaltbegavede elever, diagnosticeret med en autismespektrumsforstyrrelse. Vi har 9 grupper fordelt over hele skoleforløbet. Du kan læse mere om vores afdeling på Holte skoles hjemmeside
Ansøgning, samtale og kontakt
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor. (Husk eksamensbevis). Send hellere din ansøgning i dag end i morgen. Vi holder løbende samtaler.
Samtaler: løbende
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Helle Dalgaard på telefon 72684541 eller René Kragelund Schmidt på telefon 72684549.
Du kan også læse mere om Dronninggårdklasserne på www.holteskole.dk => Dronninggårdklasserne
Vi glæder os til at høre fra dig
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e4651c26-e3c7-4ca9-a530-96ed0efdca5f